Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leon Gambetta.
Men den egentlige aarsak ligger i som v. d. Goltz har
jpaapekt at Gambetta vilde den store krig istedenfor
irillakrigen. Han bygget paa den falske tradition, at de revo
llutionære arméer hadde reddet Frankrike 1792; han under
vurderte de tyske arméers moralske styrke, men han var stor
mok til at indrømme det: «Seieren lar sig ikke improvisere.»
Man har kaldt hans styre for udygtighetens
Ihans finansstyre for la dépense nalionale, men av undersø-
Ikelselseskommissionenj’ akter fremgaar det, at det er urigtig.
iAlle de mange, som var imot ham, har sagt, at han ved sin
Ikamp forværret fredsbetingelserne, men heller ikke det synes
irigtig. Den kloke, men nøkterne ogjordbundne Thiers har
lkaldt ham «le fou furieux», men hans ven Rane har gjort
(det til et æresnavn for ham: «Furieux de patriotisme!» Fou
(de désespoir å I’idée de la France envahie et mutilée!»
iHan var en Carnot, dog blev han ingen seierens, men en
jgjenreisningens organisator. Han gav efter Sedan det franske
Jfolk tro paa sin fremtid, og han reddet Frankrikes ære. Ikke
ila gloire, den ydre straaleglans, men I’honneur, den indre
livskilde : selvagtelsen og han har senere sagt, at honnøren
ter det, som bevarer et folk. Langt mer end Thiers har
-Jaurés ret, naar han sier, at Gambettas forsvar var en ga
iranti for freden, fordi den viste Bismarck det virkelige
Frankrikes styrke. Men det bedste bevis for Gambettas stor-
Ihet findes i v. d. Goltz’ ord som i denne tid virker for
underlig aktuelle: «Skulde hvad gud forbyde vort
tyske fædreland engang opleve et nederlag som Frankrike
ved Sedan, saa vilde jeg ønske, at der opstod en mand, som
forstod at opflamme motstandsaanden til det yderste slik
;som Gambetta vilde og som ogsaa formaadde at be
vare den.»
Valgene til den nationalförsamling, som skulde avgjøre
spørsmaalet om krig og fred, blev et nederlag for Gambetta,
det franske folk var træt indtil døden og ønsket freden, og
der gjorde sig paa mange hold en sterk reaktion gjældende
mot Gambettas diktatur og hans kamprop: Krig til det
yderste. Gambetta selv blev valgt i 9 departementer, derav
Elsass-Lothringens 4 departementer det bedste bevis for
disse provinsers vilje til at være franske og det var ham,
som redigerte deres protest mot avstaaelsen, hvor dehævdet,
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
