Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacob S. Worm-Muller.
av Wales, den senere Edward VII, föreslog ham allerede ii
1877 en entente, og i 1880 blev Gambetta og Freycinet enig
om at man skulde knytte baandene fastere mellem England!
og Frankrike, nærme sig Rusland og senere slutte en ententæ
mellem de 3 magter, den tanke som senere Freycinet og
Gambettas elev Delcassé utførte.
For England, frihandelens og evolutionens land, nærett
Gambetta en stor beundring, og derfor var det hans sidstee
ord i debatten om Ægypten 18de juli 1882: «Seiv om det vill
koste store ofre, bryt aldrig alliancen med England.» Ham
begrundet denne opfatning med disse merkelige ord, somi
kammerets flertal mottok med skepsis, ja endog med mis—
hagsytringer: «Naar jeg betragter Europa .... saa merkerr
jeg, at i løpet av 10 aar har der altid været en vestlig poli
tik, repræsenteret av Frankrike og England, og jeg tillåter migg
at si, at jeg ikke kjender nogen anden europæisk politik.,
som er istand til at hjælpe os i de forfærdelige fremtidigee
tilfælde, som vi kan frygte for. Mine herrer, hvad jeg sierr
idag, det sier jeg med en dyp følelse av at se ind i frem—
tiden.» Men han vilde ikke gaa saa langt som at ofre Frank
rikes interesser i Ægypten, og da hans ven Freycinet efteir
hans fald opgav hans store plan om en fælles interventiom
og derfor overgav England det Ægypten, som Frankrikee
helt fra Ludvigernes tid hadde drømt om at vinde, till
ropte han ham Berryers haarde ord: «Tal ikke slik orm
Frankrike.»
For Rusland hadde han derimot liten sympati, ham
mente at begge lande ikke hadde interesser, men kun fien–
der fælles, men som ministerchef gav han gesandten følgendte
Rabelaiske instruks om at arbeide for en entente: «Le mo*-
ment n’est pas venue pour nous de coucher avec la
mais il n’est que temps de commencer la cour.» Men ham
vilde vistnok kun en defensiv entente, og den engelske jour
nalist Barclay har visselig ret naar han sier, at hadde Gann
betta faat leve længer, kunde hans venskap for England o£g
velvillige holdning til Tyskland ha reddet Europa for en am
tagonisme mellem de tre vestmagter.
Skjønt han var den store statsmand, faldt det aldrig i
hans lod at sætte sit reformprogram ut i livet. Som harn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
