Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: «Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
For ikke alene bunder disse overgrep i en miskjendelse
av det nationales væsen, i en dyrkelse av former fremfor
indhold, i underdånighet for bokstaven paa aandens be
kostning; men de er i sin patriotiske sekterisme nær i pakt
med den falske demokratisme som sætter lægmandsskjønnet
over fagkundskapen og foretrækker at bygge paa den folke
lige omtrentlighet heller end paa den eksakte viden.
Og som «Morgenbladet» i alle perioder har været et organ
for akademisk livssyn og akademiske opfatninger, har det i
nær sammenhæng med dette altid hævdet de saklige hensyn
og den særlige indsigts ret.
Deri at bladet har været et akademisk organ, ligger ingen
somhelst antydning om at det ikke tillike har været de prak
tiske næringers organ. Stabell hadde en sterkere sans for
realiteter og for det økonomisk opbyggende arbeide end de
fleste norske politikere har hat. Og nåar Sars skriver om
1850-aarenes norske presse, at der stod «møgduft» av den, og
fortsætter :
« Morgenbladets spalter fyldtes saaledes i denne tid mere og mere af vidt
løftige afhandlinger om emner som mere syntes at passe i et fagtids
skrift for landmænd og teknikere end i et politisk dagblad, som f. eks. om
«Tangarternes anvendelse», om «Straafletning som gjenstand for husflid», om
«Opdræt af blodigler som landbonæring», om «Dyrkning af gulerødder og tur
nips», om «Benmel og guano og andre gjødningsstoffe» o. s. v. i det uende
lige»
da tør man herav slutte at «Morgenbladet» hadde en mer
alsidig opfatning av samfundsutviklingens behov end den
historiske professor.
I over en menneskealder stod jernbanesakerne ved
siden av jordbruksarbeidet i første række paa «Morgen
bladet»s program. Allerede tidlig i 1870-aarene kaldes Ber
gensbanen for vor vigtigste sak; og det første kart i «Mor
genbladet»s spalter var Ole Tobias Olsens utkast til et nord
landsk-østeuropæisk jernbanenet i 1878.
Begge saker har staat for bladets ledere som væsentlige
ledd i kampen for den nationale selvstændighet og uavhæn
gighet, som ikke alene kunde betrygges ved politisk formal
isme. Som det tredje ledd kom saa arbeidet for forsvaret
og ganske særlig for marinen; et arbeide som helt fra 1820-
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
