Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch og Peter Struve: Bolsjevismen og Rusland - Russiske problemer - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Struve.
av hænderne, og disse faar paa en eller anden maate anta
den tingenes orden, som i kraft av tingenes indre logik
fæster sig i Rusland.
Der findes ikke det land i Europa, som i den grad kunde
trænge ro og orden som Rusland. Ingensteds er derfor i
øieblikket de konservative stemninger i den grad sterke som
i Rusland. Paa den anden side er Rusland efter selve sin
struktur et demokratisk land, og revolutionen har gjort det
endda mere demokratisk. Rusland maa og vil bli et kon
servativt og demokratisk land. Om det derhos vil bli konsti
tutionelt monarki eller republik’ er et spørsmaal av anden
rang og lar sig i øieblikket ikke med sikkerhet forutsi.
Og der er ogsaa andre enkeltheter ved Ruslands indre
ordning, som i øieblikket staar uklare. Klart er bare det
cne: den tidligere centralisation er blit umulig i Rusland, og
Polens og Finlands fulde selvstændighet er en fuldbyrdet
kjendsgjerning. Men hvorledes det videre forhold mellem
andre dele av det tidligere Rusland vil ordne sig, er det for
tiden vanskelig at forutsi. Personlig mener jeg at den for
Rusland heldigste form for statslig sammenkobling av de
forskjellige dele vil være en føderativ sammenslutning efter
mønster av Nordamerikas Forenede Stater. Men i øieblikket
er grundopgaven at gjenoprette orden og skape en fælles
riksmagt. Naar det er opnaadd, vil alt andet siden finde
sin løsning, gradvis og følgerigtig, om end sikkerlig ikke
uten betydelige vanskeligheter og rivninger.
Der forestaar i Rusland et vældig kulturarbeide; især
gjælder dette overfor det russiske folk. Det russiske folk
har ikke faat den moralske og religiøse opdragelse som
Vestens folk erhvervet under den store religiøse krise i 16de
og 17de aarhundrede (reformationen), og som er blit grund
laget for «bourgeois-kulturen», efter livad Max Webers,
Troeltsctfs og andres arbeider har paavist. Her er der en
lakune i russisk kulturutvikling, et tomrum som føles såart
og kræver utfyldning. Den russiske kirke, som har gjennem
gaat saa meget i denne revolution, har her et vidt arbeids
felt foran sig. Jeg kan i den anledning ikke andet end
nævne, at de forfærdelige forfølgelser som i de sidste to aar
har raset mot den russiske kirke, flytter os over i den tid
ligste kristne martyrperiode. 10 av den russiske kirkes
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
