Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J.: De første dage i Elsass-Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Samtiden. 1919.
De første dage i Elsass-Lothringen.
ren og venter paa os, og fører os ind i spisestuen. Væggene
er prydet med familieportrætter. Flere bærer fransk uniform.
Under en glasklokke ligger nogen franske dekorationer: æres
legionen, militærmedaljen, medaljen fra 70. Kjære erindrin
ger, som man har maattet holde skjult saa længe. Og prydet med
trefarvede baand portræt av Dérouléde og præsident Poincaré.
«Endelig er dere kommet,» sier den gamle kone til os.
«Aa hvor længe vi har ventet, og jeg har spurt mig seiv om
jeg skulde faa se den store dag før jeg dør. Jeg var tyve aar
i 70. Jeg kan ikke fortælle dere alt hvad jeg har lidt nåar
jeg har følt mig revet bort fra alt hvad jeg hadde lært at
holde av gjort til preusser med magt.» Vi spurte hende
hvad der hadde gaat for sig i R. i 1914 efteråt de franske
tropper hadde trukket sig tilbake. Et sorgens slør trækker
sig over hendes ansigt. «Jeg vilde allerhelst sletikke snakke
om det der, for man skal ikke hate sin næste. Her
har vi heller ikke hat det saa allerværst. Aa, om de
bare hadde visst hvordan vi tok imot Deres soldater den
gang! Men gudskelov, vi har ingen angivere her. Hele græn
den er paalidelig fransk. For nogen forferdelige dage da de
kom tilbake! de var som rasende rovdyr. Jeg har set dem
mishandle saarede. De dræpte soldater som hadde gjemt sig
paa et loftsrum, da de overgav sig. I Dieuze var der slette
mennesker som angav dem som hadde festet for franskmæn
dene. En av disse tvang de til seiv at grave sin grav. Saa
skjøt de ham, og kastet ham ned i graven efterpaa. Ja jeg
vet ikke mer. Man har fortalt mig saameget rædselsfuldt at
det gaar rundt i mit stakkars hode. Men si mig, det er vel
blit nedskrevet og opbevart alt det der. Alverden maa faa
vite hvad de har gjort.»
Fru M. fortæller os derefter nogen episoder som er be
tegnende for de tyske troppers sidste ophold i R. Förvirrin
gen var total. Soldaterne hadde tat paa sig et rødt baand
og vilde ikke gjøre nogen ting, ja de møtte endog ikke til
mønstring. Officerene skalv av frygt. En kaptein som bodde
hos hr. M., var oppe hele natten og taalte ikke at være alene.
«De kommer,» sa han febrilsk opigjen og opigjen, «jeg kjen
der paa mig at de kommer og river epauletterne av mig og
kanske dræper mig.»
Det var i R. jeg første gang fik dette spørsmaal som jeg
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
