Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. Johannsen.
alskens andre Egenskaber, f. Ex. rynket eller glat Kærne,
farvet eller ufarvet Skal o. a. m. Og da alle disse Egenska
bers Anlæg forholder sig indbyrdes uafhængigt, förstaas det
let, at man ved Krydsninger, f. Ex. af gule, rynketkærnede,
farvet skallede Ærter med grønne, glatkærnede, ufarvet skal
lede Ærter, faar meget brogede «Spaltningsforhold» hos
Bastardafkommet; Anlæggene kombineres ganske frit! Og
Talforholdet 3 : 1 (eller rettere 1 : 2 : 1) er det numeriske Grund
lag for den her berørte saakaldte «Mendelske Spaltningslov».
Naar De nu faar at vide, at der i talrige andre Tilfælde
er en vis Sammenhæng mellem Anlæggene, saa at nogle for
trinsvis følges med andre; og nåar det endvidere siges, at
visse Anlægskombinationer betinger et svækket eller ikke
levedygtigt Afkom, saa forstaar De, at det er besværligt i det
enkelte at udrede Arvelighedsforholdene. Seiv hos Planter
og hos lavere Dyr saasom f. Ex. Fluer, hvoraf visse Arter i
stor Stil benyttes som Forsøgsdyr, særlig i Amerika, viser dette
sig, skønt man her kan arbejde med store Afkomsrækker og
hurtig faar flere Slægtled frem. Hos Menneskene og hos vore
større Husdyr er der to Ting, der gør Studiet vanskeligt, for
det første det faatallige Afkom, som seiv de frugtbareste For
ældrepar opviser, og for det andet det Forhold, at Mennesker
og højere Dyr er uensdobbelt anlægsprægede paa saare tal
rige Punkter, hvad der gør de Mendelske «Spaltninger» her
meget indviklede.
Der er nu dog nogle Tilfælde, hvor «Spaltningen» hos
Menheskene træder klart frem. Først og fremmest m. H. t.
Øjenfarven. For at tale i samme Sprog som ved Ærterne,
kan vi sige, at nogle Mennesker har Anlæg til brun Farve i
Øjnene; andre har det ikke, deres Øine bliver blåa eller gråa
paa Grund af gennemskinnende sort Bundfarve i Iris. Om
Gradationer og Mønstre i den brune Farve skal ikke tales,
det er en Sag for sig; men hvis vi tænker os en ensdobbelt
brunøjet-anlægspræget Ægtefælle i Förening med en ensdob
belt blaaøjet-anlægspræget Ægtefælle, saa svarer de to ganske
til en raceren gul og en raceren grøn Ært ved et Krydsnings
forsøg. Alle Børn bliver brunøjede, og hvis de gifter sig med
et Kuld lignende Børn, saa vil Børnebørnene faa enten brune
eller blåa Øjne; og Forholdet vil være 3: 1. Denne Sag er
gennemprøvet ved smukke Undersøgelser baade fra England
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
