- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredivte aargang. 1919 /
136

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

W. Johannsen.
ligesom frembringes ny; og derfor har man siet ingen
Garanti.
I saadanne Tilfælde faar man uvilkaarligt det Indtryk, at
Skavanken ligesom er repræsenteret ved et særligt Anlæg;og
man fristes da til at regne med saadanne Egenskabs-Repræ
sentanter eller, hvad der bliver omtrent det samme, med
selve Egenskaberne som Enheder. Altsaa, i de tidligere an
førte Exempler, det Gule som Modstykke til det Grønne hos
Ærterne og det Glatte modsat det Rynkede ; hos Menneskene
det Brune i Øjet kontra det Blåa, Haandskavanken mod nor
normal Haand og Natblindhed kontra sundt Syn.
Saadan ser mange endnu paa Sagerne, det er jo en nem
Maade at præcisere lagttagelsesevne paa. Men det gaar kun
til en vis Grad, saa længe man kun tumler med de aller
simpleste Tilfælde. I de nævnte Exempler gjorde den Egen
skab eller Skavank, vi betragtede, sig gældende, seiv hvor der
kun var Tale om «enkelt» Dosis. I andre Tilfælde skal der
dobbelt Dosis til for at Egenskaben skal optræde. Herhen
hører for Menneskets Vedkommende en Række meget almin
delige Skakanker, f. Ex. Former af Epilepsi og Idioti samt
andre nervøse Lidelser f. Ex. visse Døvhedsformer og nogle
Håar- og Tandskavanker, f. Ex. total Haarløshed for saa
vidt der overhovedet er Tale om Arvelighed (man kan ved
særlige Ulykkestilfælde, Infektioner o. a. vistnok personlig faa
de fleste slige eller lignende Skavanker uden at dette har
noget specielt med Anlægspræget at gøre; det skal jeg siden
komme tilbage til). Alle saadanne Egenskaber, som kun
viser sig, nåar de er betinget af dobbelt Dosis i Anlægspræ
get, har man kaldet «vigende» (recessive) Egenskaber, fordi
de ligesom viger, nåar der overfor den enkelte Dosis staar
noget andet. Blåa Øjenfarve er saaledes vigende overfor
brun; kun ved dobbelt Dosis er det blaaøjede muligt, og vi
skal ikke her filosofere over, hvorvidt det blaaøjede kun skyl
des «Mangel» paa det, der betinger brunt, i saa Fald vilde
blaat jo rent logisk set være betinget af «dobbelt Dosis af en
Mangel», m. a. O. en dobbeltsidig Mangel ved det befrugtede
Ægs Grundlæggelse.
Alle saadanne Egenskaber derimod, som viser sig, seiv
kun ved enkelt Dosis i Anlægspræget, kaldes, som nævnt,
dominerende. Saaledes altsaa Brunt i Øjet, Ærtens gule
136

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:45:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1919/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free