- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredivte aargang. 1919 /
140

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

W. Johannsen.
saa ofte siges) og seiv om mange Egenskaber, saasom Neger
eller Mulatfarven og Legemshøjden, er sammensat af en
Række Udslag af ensvirkende Anlægselementer.
Men Arvelighedsforholdene er langt mere brogede. Jeg
kan rolig sige, at det har været de lettest tilgængelige Til
fælde, man først har faaet fat paa; og her har den gamle
Maade at se paa «Karaklerer» som Enheder kunnet holde sig,
jeg fristes til at sige til stor Skade for Forstaaelsen af, hvad
det kommer an paa. Vi maa virkelig se at komme bort fra
at betragte Egenskaber som Enheder; de er og bliver Reak
tioner af det samlede Anlægspræg med de Kaar, under hvilke
Livet utfolder sig.
Naar man krydser to hvide Blomster, f. Ex. af den smukke
vellugtende Ærteplante, Lathyrus. Englændernes højt elskede
«Sweet Pea», saa vil, hvis de hører til ganske samme Race,
Afkommet ogsaa blive hvidblomstret. Men, hvis de ikke
hører til samme Race, kan der ske meget forskellige Ting.
I nogle Tilfælde er der intet at bemærke, Afkommet bliver
ligesaa pænt og rent hvidblomstrende som Forældrene, men
ved andre hvide Racers Krydsning bliver Afkommet ingen
lunde som Forældrene, men bærer stærkt farvede Blomster,
ved nogle Krydsninger purpurblaa, ved andre røde o. s. fr.
Her vil man maaske sige, at Farven ikke er arvet fra de to,
gennem mange Generationer rent hvide Stammer og dog
er her lige saa megen Tale om Arvelighed som i de Tilfælde,
hvor man ikke har tvivlet derom. Sagen er den, at i den
ene af de benyttede Racer var der visse Anlægselementer,
som for sig alene ikke kunde betinge Farvedannelse; i den
anden Race var der andre Elementer, som netop manglede
i den første. Kun nåar de alle er samlede til Stede, kan
disse Elementer betinge Farvedannelse; men selvfølgelig kun
i Samvirken med alt det i Anlægspræget, som gør, at Orga
nismen er en «Sweet Pea» og, lige saa selvfølgeligt, kun nåar
de ydre Kaar overhovedet tillader Farvedannelse!
Her er da siet ikke Tale om Egenskabers .Arv, der
imod om Kombinationer af Anlægselementer, der hver for
sig ikke har nogen her interesserende Virkning; men kun i
Förening faar det. I saadanne Tilfælde har Anlægselemen
terne i de rene Racers Slægtfølge og ved den sluttelige Kryds
ning fulgt det preussiske Program: «getrennt marschieren,
140

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:45:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1919/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free