Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skavanker og Arvelighed.
behøver at forandres. Lamarckismen lever saaledes paa det
Fejlsyn, at man af Fremtoningsprægets forskydelige Nuancer
uden videre skulde kunne slutte til tilsvarende Nuancers Ud
vikling i Anlægspræget, kort sagt, at dette skulde være lige
saa tilpasningsmæssigt forskydeligt som Individets rent per
sonlige Legemsbeskaffenhed.
Den engelske «Udviklingsfilosof» Herbert Spene ei
nar i sin Tid ved sine Spekulationer bidraget meget til
Lamarckismens Udbredelse. At Filosofier som Spencer
(og i vor Tid, f. Ex. Bergson) let faar Folk til at antage
deres blotte og bare «Meninger» om Spørgsmaal, som de
ikke har selvstændig vunden Indsigt i, beror fraset deres
maaske paa helt andre Omraader vundne Autoritet vel
nok for en Del derpaa, at de oftest mødes med den sedvan
lig overvejende literært dannede Almenhed i lykkelig Uviden
hed m. H. t. den virkelige Naturforsknings Bevis-Krav,
Verifikations-Pligten. Og her har den ældre, hævd
vundne væsentlig kun beskrivende, af de experimentelie,
exakte Videnskaber lidet paavirkede Retning i «Naturhisto
rien» hvis Dyrkere tidligere i høj Grad er bleven rekruterede
fra rene Samleres og Amatörers Kredse - og hvis i og for
sig værdifulde Bidrag stadig spiller en Rolle ikke været
dyptgaaende nok til at dæmme op mod Spekulationens Over
fladiskhéd. Det at være ivrig Samler, lærd Konnaisseur, yp
perlig Præparatør o. a. m. er nu engang ingen Garanti for
dybere gaaende original eller kritisk forskende Videnskabe
lighed.
Den experimentelie Arvelighedsforskning mødes i sin
Kritik af Lamarckismen med mange blandt de bedste før
darwinske Forskere, f. Ex. Plantegeografen De Candollc,
og med Opdrættere som Vil mo rin o. a. Men Darwin’s
og hans nærmeste Kredses urigtige Opfattelse, at der over
hovedet ikke fandtes faste Typer i den levende Natur, har
selvfølgelig lettet Lamarckismens Udbredelse, skønt Darwin
seiv oprindelig bad Himlen befri ham for Lamarck’s Spe
kulationer, der jo ganske vist ogsaa regnede med Dyrenes
Trang, Vaner, «Ønsker» og «indre Følelser» som væsentlige
Faktorer ved deres formentlig arvelige Tilpasning til Livs
kaarene dette har dog Ny-Lamarckisterne i Regien ladet
fare !
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
