Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKE-ERNÆRINGEN I FREMTIDEN
SPECIELT HOS OS.
Er der nogen av dere som har hørt navnet paa munken
Cabot og hans grundlovsforslag? Det navn har i øie
blikket en viss betydning. Hvis hans grundlovsforslag var
fremsat i disse dage, vilde nok hans navn ha kommet til
hæder og ære. Jeg husker ham meget godt. Min klasse paa
skolen var sterkt interessert i historie, vi levet med i hvad
vi læste, specielt i den franske revolution. Klassen blev riks
församlingen med bjerget og med høire, og de ikke interes
serte «sumpens skrubtusser». Vi valgte vore forbilleder og
gav os navne efter de mest fremtrædende. Alle de merke
lige grundlovsforslag diskuterte vi som gjaldt de os seiv.
Men det var ett som vakte vor som revolutionstidens munter
het. Det var munken Cabots grundlovsforslag, med alle
folks mættelse som grundlag. «Frihet, likhet og broderskap
er bra,» sa han, «men ikke nok. Nei, skal vi faa slut
paa misnøie og revolutioner, maa vi sørge for at alle folk
blir mætte. Frihet, likhet og broderskap er ikke stort værd
for sultne mennesker.» Derfor föreslog han en grundlov
hvis princip var at alle mennesker «hadde ret til at være
mætte. Revolutionsmændene lo vistnok, ialfald gjorde vi
det i klassen. Tænk maten foran principperne!
Men idag ler jeg ikke. Og om munken Cabot nu efter
krigen, al rationering og proviantering kunde fremsætte sit
grundlovsforslag, vilde alle kanske si: Selvfølgelig! Men
gjennemførlig? Ikke saa snart. Det maa imidlertid søkes
gjennemført. Alle menneskelige væsener har jo to hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
