Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tykke skind tages væk. Den er i store dele av de tropiske og sub
tropiske egne overordentlig let at dyrke og gir et vældig ut
bytte pr. maal. I de sidste aar før krigen blev særlig i Vest
indien og Mellemamerika plantet enorme mængder. Det kan
oplyses at i 1913 blev der i de Forenede Stater spist 6Va mil
liard bananer, og endda var konsumen i meget sterk frem
gang. Skolebarn brukte ikke andet til skolemat og til fro
kost, behøvde heller ikke noget andet. England kom ikke
langt efter Amerika i konsumen av bananer. Og seiv i Tysk
land var der før krigen blit et sterkt økende konsum. Hos
os var det bare saavidt begyndt. Selvfølgelig kræver denne
frugt en hurtig dampskibsforbindelse. Det har vi jo nu.
Dadlerne med en meget stor næringsværdi og sin
uhyre billighet vil ogsaa hos os spille en rolle i fremtiden.
Jeg kunde nævne en hel del andre frugter, men tiden tillåter
det ikke. Syltetøier, mere sukker, mere frugt det er frem
tidsveien.
Min mening er altsaa den, at før vi forbereder os paa
at træffe foranstaltninger til at brødføde os seiv og indrette
os paa at basere vor næring paa det før dette gjøres, bør
der grundig undersøkes baade ora vi og det vi avler virkelig
holder maal i konkurransen, og om vi kan gaa ut ifrå at
befolkningen vil finde sig i at leve av vort hjemmeavlede
korn. Var vor befolkning udelukkende jordbrukere, var det
ingen sak. Men forholdet er det at vel ikke engang tredje
parten lever av jordbruk. De to andre er kun konsumenter,
ikke producenter.
At Norge vil vedbli at være en sjøfarende nation og
fremdeles drive fiskerier, haaber vi alle. Vore fosser, vore
skoger og fjelde vil gjøre os mere og mere til et industri
land. Jeg nærer mine sterke tvil om hvorvidt den industri
drivende del av befolkningen vil nøie sig med at spise hvad
andre paabyr dem. De vil kræve at faa vælge seiv.
Og da er det let at spaa at byg og havre blir det ikke,
likesaalitt som flatbrød, grøt og landsmel.
Jeg vil faa lov til at røre ved min kjephest i farten.
Ethvert land har sine stedlige eiendommeligheter, bl. a. ogsaa
sin nationale kost. Denne har utviklet sig delvis grundet
raceegenheter, delvis grundet stedlige eiendommeligheter. I
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
