Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Er menneskenaturen «av godt eller daarlig staal»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin
skeie, med professor Karl Pearson i spidsen, hævder at men
neskehetens hævning væsentlig beror paa utvalg av de bedste
menneskelige livstyper og deres mangfoldiggjørelse, derimot
langt mindre paa god opfostring og opdragelse. Er arvestof
fet eller «racen» (i naturvidenskabelig betydning) daarlig, nyt
ter ikke hverken sunde boliger, god ernæring, skolegang eller
gunstige arbeidsvilkaar. Mennesker som bærer paa daarlig
arvestof, er lik den übrukbare meisel, som,en haandverker
forgjæves gjorde sig den allerstørste umake med at bryne og
slipe paa de bedste oljestener. Den var og blev utjenlig, fordi
den fra først av var av altfor daarlig staal.
Jeg skal ikke her gaa ind paa’selve drøftelsen av dette
overordentlig vigtige biologiske og sociologiske problem: Arve
lighet og opdragelse, eller som briterne sier med et uttryk
fra Shakespeare: Nature and Nuriure. Jeg har ved en anden
leilighet søkt at vise at al sandsynlighet taler for at der er en
uløselig sammenhæng mellem disse to faktorer, og at de
begge er av en overordentlig stor betydning. I det enkelte
tilfælde kan et menneske gjennem arvelig belastning være saa
daarlig utrustet, at ingen kjendte former av filantropisk næste
hjælp eller medicinsk behandling kan gjøre det til et bruk
bart medlem av samfundet. Men i de allerfleste tilfælde vil
nuriure eller god opfostring og gode livsvilkaar og næstehjælp
kunne opvise et stort utslag.1
Hvad jeg her foreløbig vil behandle, er alene det spørs
maal, som Th. Caspari har reist gjennem den ovennævnte
uttalelse: hvorvidt menneskenaturen i det hele tat har vist
sig at være av altfor daarlig staal til at det kan nytte at tro
paa menneskelig fremgang.
Theodor Caspari mener altsaa at det er «kristkirkens
store grundparagraf» dette at «menneskenaturen i det hele
tat ikke er av godt nok staal». Verdenskrigen har efter hans
mening underskrevet denne paragraf. «Aldrig har menneske-
1 Se min bok «Vintersolhverv», side 49 fl’. Interessant er det at notere
at allerede Shakespeare med al sin evne til at se det gode endog hos nogen
av de mest feilende mennesker dog følte trang til at fremhæve, at der gives
eller kan tænkes væsener som ikke lar sig forbedre. Det heter i «Stormen»
IV, 189) om uhyret Caliban, at han er o born devil on whose nature nurhire
enn never stick.
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
