Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Kjerulf.
rangere sig et Apparat til ordentlig Nodestik det vil da
maaske bidrage til at jeg efterhaanden nu og da lader noget
mere trykke. Men ak Silke spinder jeg ikke. Si mig
—er Sahr endnu i Df? Ham kjendte jeg godtog han var
i den sidste Halvdel af mit Leipzigerliv en af de faa jeg
oftest helst omgikkes. Han var begeistret Mendelssohnianer
og syntes ogsaa at slaa sig med nogen Forkjærlighed paa
Wagners Tendentser hv. maaske kan være farligt nok. Er
han nu ogsaa bleven Schumanianer. Sch. i sin sidste Periode
forstaar jeg ikke ret; ja jeg aner næsten at det maa være en
Udskejen. Og mig synes at der om ham siges mere end et
sandt Ord i et i Leipzig udk. Skrift Musikalische Briefe som
forresten just ikke røber megen Consekvents i dets Forf.s
musikalske Troesbekjendelse.
Du maa endelig fortælle mig om du oftere har seet
noget til Sahr. Det morede ham ofte at høre om Norwegen
og see hvor ivrig jeg blev ved at udmale for ham nogle
Partier af dette Terra incognita.
Jeg anbefalede ham at reise til Df. for at see norske
Billeder og mente ogsaa at han vilde have vidunderlig godt
af engang at besøge Landet selv. Ja da trak den godmodige
Sachser paa Skulderen og tvivlede meget om at det nogen
sinde skulde kunne bære saa langt nordpaa. Er han endnu
i Df. saa hiis ham endelig fra mig. Mangengang har jeg
alvorlig tænkt paa at skrive til ham. Men du kan vel be
gripe hvorfor jeg har ladet det være. Man kan ikke noget
med at skrive saa langsomt og famlende til en man har
saameget tilovers for og paa Tydsk vilde det dog altid gaa
langsomt og famlende. Den anden Musiker som reiste med
ham til Df, Dietrichs, kjendte jeg ikke p< rsonligt, men saa
ham ofte i Omgang med flere af mine Bekjendte. Dengang
læste han sig syg og mat paa Jus om Formiddagen og tog
efter Middagen ligesaa ihærdig fat paa Tonekunsten. I denne
repræsenterede han u wiithen der Schumanianer. Men det lod
dog til at han var forstandig nok til ei at løbe saa blindt i
S.s Spor som saamange af Leipziger Schulerne. S. har skrevet
ypperlige Lieder, men blandt de ypperligste sætter jeg ofte
de meest enkle, simple, populære i Melodi og Form.
Desværre tager Efterlignerne formeget af hans altfor
eontrapimktisk indvævede Liedér hvor Melodien reent bliver
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
