Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
Christiania d. 18 Feb. 1855.
Breve til Professor Gude.
mansk søgte men ikke til Overdrivelse. Han skriver mere
clavermæssigt og mere populært end Ludvig Norman; men
saa har vel N. igrunden mere Fantasi.
Hvorledes er det er altsaa Bargiel ikke i Diisseldorf?
Var han der ikke i Sommer? Veed ikke Sahr hvor han
nu er see det ønskede jeg meget at vide.
Dit Brev1 virkede sterkt paa mig kan du tro. Jeg følte
mig dobbelt afspærret idet jeg maatte læse om det som be
vægede sig om dig. Dit Brev var et sandfærdigt Aktstykke til
Læren om Tonernes Magt. Jeg har siden jeg fik Brevet ofte
maattet udmale mig din Sangerindes Gestalt og lokkende
forførende Toner? Du behøvede ikke saa indtrængende at
udtale hvor prægtigt hun synger, thi der gaar giennem dit
Brev en saa tydelig Tone at den ikke et Øieblik kan mis
forstaaes.
Naar man ved Sangens Magt kan blive saa komplet
forrykt da maa denne Sang være noget ganske apartce, det
er klart nok.
Jeg fik næsten Opfordring til at prise mig lykkelig ved
ikke at hare hørt hende, fordi jeg ved denne Undværelse
ikke kom til at miste min Forstand. Jeg kan ikke bare mig
for at sige dig en Tanke som jeg fik under Læsningen. Hvor
uhyre morsomt, tænkte jeg, at see en Kunstner saa aldeles
overvældet af en sideordnet Kunsts forførende Satan !
Jeg ser Dietrich lyslevende for mig hvorledes han op
brænder alle sine Partilurer og melder sig fluxens ud af
Bach-Verein, tager sin nye Cithar frem og forsøge sig i den
ene sande Naturlighed. Arme Dietrich, det havde han da
egentlig godt af; thi skjønt jeg ikke personlig kjendte ham i
Leipzig vidste jeg dog giennem fælles Kamerater hvor dybt
han var neddukket i Schumanismens Yderligheder.
1 Om den svenske Hofsanger Berg og hans Datter Helenes Besøg i Dussel
dorf, hvor Frk. B. havde sunget for Gude, der var meget henrykt over hendes
Sang. Hun sang italienske og svenske, men ikke videre tydske Sange. Sc
ogsaa «Norske Musikere» Side 71 om Helene Bergs Ophold i Kristiania i 1859.
Kjære Ven!
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
