Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Kjerulf: Breve til Professor Gude.
Men kom jeg alligevel tidsnok til Df. Jeg kjender
endnu ikke Dampsk.-Routerne fra Kbhvn. paa Tydskland og
Holsten. Er det tidsnok at være Lørdag d. 26 i Df. Men
der er vel Prøve ligesom i sin Tid i Cöln da vi var sammen.
Vil du være saa god en Ven at skrive mig snarest mulig
forsaavidt du af en Musiker kan opdrive mere detailleret om
Concerterne. Hvad gives af Symfoni? Kommer virkelig Lind
til at synge?1 Kommer virkelig Helena lilla i den første Uge
af Juni; thi mere end 14 Dage i Df. tør jeg ikke giøre Reg
ning paa. Tror du jeg reiser frem og tilbage (om Kbhvn.
en af Gangene) f. 50 Sp. Det vil sige Reisens Omkostninger.
Jeg tør ei bortkaste formange Penge nu.
Hos dig faar jeg da Huusly er det ikke saa meent? og
volder det dig ingen stor Gene? Mere end med Top og alt
100 Daler kan jeg ei afsee. Og endda skal Portraitet betales.
Jeg har ingen Ide om hvorhøit det kan komme. Kjære
snille dig skriv mig endnu engang til. Du kan ikke tro
hvilken Brand du har kastet til mig!
Jeg kan ikke være længe borte. Axel skal til Sande
fjord. Theodor har mange nødvendige Exkursioner for.
Mor kan ikke være forlænge alene. Idag er hun desværre
syg. Hun havde Feber og maatte gaa tilkøis og hun er
iaften virkelig syg. Himlen give at det ikke blir langvarig,
det vilde være slemt for os alle og at Reisen da gik overstyr
var vel det mindste og übetydeligste. Vi tre Stakler ere
daarlige Sygevogtere. Hun bad mig hilse saa inderlig. Hver
Linie fra Betzy er hende kjærkommen.
Ja skriv nu engang til ialfald blot en Lap om nogen
anden skriver direkte hertil. Men den maa da strax komme
mig ihænde. Jeg vilde jo ogsaa gierne forsikre mig at jeg
traf Gade! I 1853 var jeg uheldig og kunde ei komme over
Kbhvn. for Choleraen.
1 Kj rulf kom til Musikfesten i Cöln og har om Jenny Linds Sang der
skrevet et Brev, indtaget i «Noiske Musikere» Side 58.
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>