Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
paa gaden og trække en kærre kan tjene ligesaameget som
denne candidatus juris utriusque eller magisterii eller andet
fint. Eller medens skolelæreren med sit 3-aars seminarium
er bedre stillet end præsten med hans latinskoleaar og fem
universitetsaar. Man vil af simple pengehensyn blive nødt
til nu at foretage en reduktion simpelthen for at faa folk
til at studere og folk til at blive æmbedsmænd. Eller om
unge folk er saa taabelige fremdeles at strømme i overtal til
disse brødløse hverv, saa maa man ordne livet saadan for
dem, at de kan komme i virksomhed og indtægt og ægteskab
i den alder, hvor saadant hører hjemme og ikke skal gaa og
blive overgemte individer af en højere kaste, medens prak
tiske folk faar udrette noget, tjener pengene, gifter sig unge
og faar friske børn.
Man vil i den nærmest kommende tid forhaabentlig
ja nødvendigvis lære sig den kunst at omgaas med men
neskekræfter ligesom man f. ex. omgaas med hestekræfter.
Man vil beregne deres mængde og betænke deres anvendelse.
Det næste menneskelige fremskridt bliver det psyko-fysisker
livskunsten, arbejdslæren. Den vil, som en ny økonomi,
bringe samfundet til fornuft i opdragelsen af børn og op
læringen af ungdom, ligesom den allerede for en del har
gjort det ved behandlingen af arbejdere i gruber og fabriker.
Den maa vi stole paa som paa en sikker fremtid, man ser
hen til.
Hvad vil da den akademiske arbejdsordning bringe med
sig? Utvivlsomt først en udskilning af de tre universitets
faktorer til relativt egenliv: almendannelse, faguddannelse og
forskning staar visselig altid i intim forbindetse, men dog
selvstændigt ordnede hver paa sin basis.
Lettest er denne nystand at ane af de skridt, som i det
sidste halve snes aar har været gjort for at frigøre forsker
arbejdet. I samme grad som universiteterne beständigt mere
er blevet æmbedsskoler, har forskerne følt sig trykkede af
undervisningspligten. Og fordringerne til det videnskabelige
arbejde seiv er steget fra aar til aar, ikke blot paa natur
videnskabeligt og medicinsk omraade, hvor det er lettest at
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
