Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitet og kultur.
for at fjærne overflødig ballast til fordel for nyopdukkende
nødvendigheder; men i striden mellem fagprofessorerne, som
undertiden nåar til almenhedens øren, røber det sig af og
til, at de beskylder hinanden for endnu af føre unødig bal
last og bebyrde de studerende med teorier og petitesser.
Paa disse omraader, som kun fagmanden kan bedømme,
er der ringe udsigt for en förkortning af studietiderne
skønt der dog kan henvises til at «Stockholms tekniska Hög
skola» har kortere kurser end nabolandenes. Men ide bog
lige studier maa det utvivlsomt kunne gøres uden stort be
svær og til bedste for studiernes formaal.
Ved en saadan reduktion vilde der, seiv indenfor en som
helhed kortere studietid, kunne vindes pläds for en förnyelse
af den humanistiske eller ålment akademiske fordannelse,
som man maatte ønske enhver student i hans første studie
aar. Det er den første ungdoms sag, dens lyst og dens
ævne at vinde overblik over livet og verden, at drøfte almen
spørgsmaal og løftes af de tanker] og den skønhed, som
er menneskehedens bedste eje. Det ansaas i gamle dage
som deres ret og pligt at begynde studieaarene med en saa
dan orientation, og nåar man i Norge som i Danmark har
beholdt filosofikum som en rest af den gamle humanisme,
er det en indrømmelse til dette ungdommens naturlige krav.
Men der er dog andre ting, de unge vil blive klare over end
just filosofi. Biologiske og sociale grundspørgsmaal, religiøse
problemer, litteraturens og billedkunstens storværker, natur
videnskabernes karakter o. s. v. Her burde de valgfrit kunne
mætte deres trang indenfor en vis studieordning, som stillede
det første aar til raadighed derfor og krævede en saadan mö
derne-humanistisk fordannelse som betingelse for fakultet
studiet.
At ungdommens lyst gaar i denne retning, fik man liv
ligt bekræftet ved dens stærke tilstrømning til de saakaldte
frivillige studenterkurser,som for ca. 10 aar siden blev sat igång
ved Københavns universitet, og for hvilke der er gjort nær
mere rede i min bog «Barnelærdom og ynglingeliv». Det
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
