Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Høire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
Mens man har indskrænket de indirekte skatter til
visse kategorier av varer, er de direkte skatter praktisert i en
meget vid maalestok. Arveavgiften er betydelig øket og arve
retten er overhodet indskrænket til de to første arveklasser,
maksimalformuen er efter stor motstand endelig forsigtig
blit fastsat ved en million, idet det overskytende beløp er
blit ombyttet med 5 pct.s statsbeviser, som amortiserer sig
seiv i løpet av 60 aar. lndkomstskatten og formuesskatten
virker efter sterkt stigende progressiv skala, men er ikke sær
lig trykkende, fordi arveavgiften og maksimalformuen i en
væsentlig grad har støttet statens finanser.
Men desuten er der som noget nyt blit indført en pro
gressiv skat paa utgifter, som tilsigter at hemme luksusfor
bruket og befordre sparsommeligheten.
Forøvrig er der indenfor erhvervs- og finanslivet oprettet
en række raad, som kontrollerer, koncentrerer og organiserer
finanser, handel, skibsfart og industri.
Minimumsløn er indført kort efter at 8-timers normal
arbeidsdagen hadde fungert uten at efterlate synderlig for
styrrelse i produktionen, og tredelingssystemet i overskuddet
av driften har hævet arbeiderens økonomiske og sociale stan
dard, saaledes at han nu overalt føler sig paa like fot med
andre befolkningslag.
Til held og lykke for samfundet og produktionen har
privaterhvervet, trods gientagne forsøk fra kommunistisk side
paa at komme det til livs, kunnet bibeholdes indenfor de
grænser, som samfundsorganisationen har avstukket, og der
har i ingen tidligere epoke været mere bruk for flid, spar
sommelighet, individuel dygtighet og intelligensarbeide end i
den nye retfærdighetens tidsalder.»
«Se saaledes», slutter hr. Horwitz, «kunde vi nok alle
sammen ønske os at verden vilde se ut i en overskuelig
fremtid. Om den virkelig vil fremtræde i en tilstand av saa
stor fred og harmoni, vil vel komme til at avhænge av, om
menneskenes sunde forstand og ædle egenskaper seirer over
deres egennytte og havesyke.
Nødvendig er det i hvert fald, at alle parter kommer
hinanden imøte og at man lærer at indse, at hensynet til
andre er den bedste beskyttelse for en seiv.»
For ti eller blot for fem aar siden vilde et billede som
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
