Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV.
Halfdan Kjerulf.
Nu er jeg da atter her i Munchen eller Minnchen
som man siger og nu regner det igjen paa andre Dagen.
Men siden jeg reiste herfrå den sidste Julidag og til Dagen
før jeg atter kom hid igjen har Veiret fast uafbrudt været
lutter Solskin og sterk Varme. Og saaledes saa jeg Salzburg
i den prægtigste Belysning. Denne virkelig overdaadigt
udstyrede erkebiskoppelige Residents hvor Mozart fødtes og
opdroges og led alskens hundisk Behandling af den stor
mægtige Erkebisp, som nu alene kan takke Mozarts Beröm
melse for at hans Navn (rigtignok ikke med de bedste Tillægs
ord) bliver nævnt. Og mens denne store Herre, som be
handlede den dengang allerede berømt blevne Mozart som
en Lakai, nu hviler forglemt i Gravhvælvningen kneiser
Mozart paa Pladsen som bær hans Navn. Da jeg saa ham
staa der maatte jeg levende erindre mig alt dette som han
maatte udstaa dengang. Gudskelov saa galt er det nu
ikke mere.
Nu kan det ikke tænkes at et saa straalende Geni, dertil
som Menneske ind- og udvendig fin og kultiveret, som fuld
voxen Kunstner, i sit 25 Aar kan komme til at skrive noget
som dette. (Talen er om et Besøg af Erkebispen i Wien
hvorhen han førte med sig sin Hofstat og altsaa ogsaa sin
Kapelmusikus). «Kl. 12 desværre lidt for tidlig for mig
gaa vi tilbords. Der spise vi, to «Leib»- u Seel-Kammer
diener», Kontrolløren, Sukkerbageren, Kokkene und meine
Wenigkeit. De to Livkammertjenere sidde øverst, jeg har
dog idetmindste den Ære at sidde foran Kokkene. «Nun
ich denke halt ich bin in Salzburg.» Nei gudskelov nu
kan ikke sligt ske mere.
Jeg kom her tilbage til Munchen drevet af Styggeveir.
Planen var at gaa op til den Banestation der fører til Inns
bruck. Men underveis, gudskelov alt da jeg vel var kommen
ind i Banevognen kom et saa forfærdeligt Uveir at jeg
da jeg om Aftenen kom i Herberge og det endda strømmede
ikke turde bestemme mig for videre Bjergreise. Og det
(Uden Datum.)
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
