Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Løchen: Magt og ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Løchen.
Revolutionen kommer nåar retsordningerne ikke svarer
til den virkelige ret, og ordning ad regulær vei ikke kan
opnaaes. Naar livets kræfter holder paa at forkrøbles og
presses sammen i et net av uvirkelige love, da slaar de ut,
og slaar med rette, hvis dette er den eneste fremkommelige
vei. Men er den ikke det, eller er kravene virkelig ugjennem
førlige i det samfund det gjælder, da er det oprør, og lov
bryterne faar undgjælde som lovbrytere og oprørere. Kaos
er al kulturs fiende, og den som styrer mot kaos, faar ha
sit paa det rene. Alene nøden og hans positive, kraft er
hans ret.
De fleste revolutioner stränder eller løper ut i sandet,
selvom revolutionen tilsyneladende seirer. lalfald blir sjelden
revolution, hvad de første ledere har tænkt. Det kommer
jo av at ingen bestemt kan forutsi hvorledes teorierne
idéerne virker i livet. Teori er jo ett, liv et andet, og
ingen kan konstruere op en lov eller en forfatning.
En forfatning eller lov maa passe netop for det samfund
og den tid, hvori den skal virke. Der maa staa bærende,
levende kræfter bak loven. Derfor tror jeg det vil nytte litet
for et mindretal av et folk at paadutte et flertal en ordning,
som angaar personlige forhold, medmindre da mindretallet
vokste til flertal.
La os ta et eksempel for dagen, som ikke netop angaar
revolution, men som er likesaa aktuelt som illustrerende.
Förbudet. Man skulde nærmest tro, at den forbudslov som
sidste Storting fik istand, var lavet av folk som vilde förbudet
tillivs. Forbud vil jo efter den kunne trumfes igjennem av
et mindretal. Men et sikrere middel til at undergrave för
budets effektivitet kunde vel neppe findes. 2/3 eller 3A majoritet
skulde de heller ha forlangt. Da vilde forbudet kunnet faa
nogen kraft. Men al den stund kanske halvparten og mere
til av befolkningen er mot förbudet og kanske endog finder
det skadelig for samfundet, er förbudet ugjennemførlig.
Mængden bøier sig ikke for bokstaver, som den ikke agter mere
end bokstaver, og som den ikke seiv føler har livets ret.
Jo mere personlige lovene blir desto større tilslutning
fordrer de i folket. Og med tanken paa en social revolution
vil jeg si: Skal samfundet bestemme over borgernes levesæt
og arbeide, maa det ha borgerne rr°d sig. Det synes som
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
