Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Nemiroff: Fikenblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Nemiroff.
tid og sted. I Vest-Europa med dets vældige industrielle
utvikling kom striden naturlig til at gjælde fastsættelsen av
det tidspunkt da Marx’s forutsætninger for diktaturet skulde
betragtes som værende for haanden, og diktaturets russiske
apostler fandt paa sin side i de utenlandske forhold nye
støttepunkter for sin lære. Der opstod nye betegnelser som
f. eks. «forrædere mot socialismen». Slik kaldtes de konse
kvente marxister, og med fuld ret har bolsjevismens russiske
motstandere kunnet skrive at hvis Marx hadde levet og været
saa uforsigtig at forvilde sig ind i det nuværende Rus
land, vilde bolsjevikerne utvilsomt ha «henrettet» ham som
«bourgeois».
Det karakteristiske ved den moderne socialisme: dens
tendens til at dele sig op i utallige avgreninger stammer fra
en uklarhet i selve Marx’s lære, en uklarhet som især kommer
til syne hvor han taler om øieblikket for virkeliggjørelsen av
diktaturet. For nøiere at ettervise dette trængtes en særlig
artikel om ikke en hel bok. I dette tilfælde er det dog til
strækkelig at peke paa to übestridelige kjendsgjerninger: for
det første at den yderliggaaende retning arbeider paa saa
snart som mulig at fremkalde en dyptgaaende og vidtgaaende
social revolution, og at den for at naa dette maal betjener
sig av alle midler, tilladelige som utilladelige. Den anden
übestridelige kjendsgjerning er at russiske revolutionære altid
har staat paa denne yderliggaaende fraktions yderste venstre
fløi. Der maa altsaa her være noget som især falder i den
russiske «revolutionære smak».
Det er der ogsaa. Oprør har for den altid hat værdi i
og for sig. En opstand av de «undertrykte klasser» er for
den netop revolutionen. Efter Marx maatte enhver slik
reisning av «de undertrykte», «de fattigste» eller «de ulykke
ligste» være resultat av noget positivt og fremadskridende,
og den kunde alene komme i sammenhæng med visse be
stemte forhold indenfor det økonomiske liv. Ifølge den
oprindelige russiske lære om disse ting («buntarstvo») har
de marxistiske forutsætninger paa dette punkt intet at si.
Buntarstvo (av russisk «bunt», oprør, opstand) gaar ut fra
at det undertrykte russiske folk er i besiddelse av eien
dommelige og herlige idealer, som bare et ondsindet bourge
oisie forhindrer det fra at realisere. Derfor har den russiske
370
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
