Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Nemiroff: Fikenblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Nemiroff.
villet gi et svar paa spørsmaalet om hvad der skulde komme
efter det store oprør. Svaret var naturligvis «socialismen»
og altsaa fik man samtidig samlet for sig alle de hindringer
som man vilde møte under sit arbeide for at virkeliggjøre
de revolutionære idealer. Hindringer var kort sagt alt ikke
socialistisk. Altsaa: alle stænder og klasser i folket som ingen
tilbøielighet hadde for socialismen, blandt dem bønderne
som utgjorde 70—80 % av befolkningen alle disse var
fiender av folket. Fiendtlige er ogsaa alle tanker, ikke bare
usocialistiske, men ogsaa socialistiske, hvis de ikke paa ethvert
punkt motsvarer hvad der i øieblikket er den rene sociali
stiske lære. Alle tilhængere av disse farlige eller skadelige
meninger skal ansees og behandles som folkets farligste
fiender. Alle sammen tilhører det «forbandede bourgeoisie»
ogsaa størsteparten av den socialistiske intelligens er
«bourgeoiser».
Slik prædiket Lenin bolsjevik-læren i Petrogradsovjetet
i perioden mars—april 1917 og i Liawievs organ «Pravda».
For at sætte sine meninger ut i livet trængte disse herrers
parti naturligvis diktaturet og her stod socialismen til
tjeneste med et fikenblad: sin gamle yndlingstanke «prole
tariatets diktatur». Hverken nåar det gjaldt den fysiske
magt, som diktaturet var erobret med, eller den organisation
som ’ dannet grundlaget for det, eller de idéer som stemte
visse dele av masserne til gunst for bolsjevikerne, hadde
nogensomhelst forutsætninger i den socialistiske lære seiv
ikke de yderliggaaendes. Det mislykkede forsøk i juli 1917
saavelsom det vellykkede kup oktober (ny stil november) 1917
blev gjenuemført ved et pronunciamento av Petrogradgarni
sonen, som bestod av bønder og andre eiendomsbesiddere,
ikke av proletärer, og hensigten med bevægelsen var at faa
sluttet fred saa snart som mulig. Bolsjevikernes løsen var
«slut paa krigen>.
Det karakteristiske ved bolsjevismen er ikke socialisme,
men det ovenfor omtalte oprørske element i revolutions
maker-kunsten, og en fremdrivning av en revolutionær aand
i folkene. Det jesuitiske princip «hensigten helliger midlet»
hadde allerede det første russiske revolutionære parti aapent
vedkjendt sig; dette parti hette «Narodnaja Volja» (d. e.
folkeviljen) og blev stiftet i slutningen av 1870-aarene. Det
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
