Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Kosmopoliten og fædrelandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
naviske radikale kalder «nationalismen, kunde altsaa kun
bestyrke os her paa bjerget i vor opfatning av hvor moderne
internationalismen var «ute i de store kulturlande» og ikke
mindst i Frankrike.
Han smilte likesaa vantro som en gjennemsnitsnordmand,
nåar nogen prøvde at fortælle ham hvordan Frankrike siden
aarhundredskiftet hadde skiftet idealer, radikalere end nogen
gang noget litet foregangsfolk ; hvordan nationalfølelsen hadde
gjennemsyret hele den nye generation av franskmænd; hvad
gjenindføreisen av den treaarige vernepligt egentlig hadde
hat paa sig; det betydningsfulde i at en av revanchetankens
repræsentanter var naadd op paa præsidentstolen, at kort
sagt Verdenskrigen hadde fundet et baade moralsk, politisk
og militært forberedt folk. Den naive oprigtighet, den rø
rende overlegenhet i hans smil!
Min vens kosmopolitisme var undskyldeligere end vor.
Otte aar hadde han bodd i Kaukasien og tersket latin og
fransk ind i russiske, armeniske og georgiske gymnasiaster.
Under sin studietid i Paris hadde han vel hat det for travelt
med at læse til sin magistereksamen til at gjøre studier over
den franske ungdoms politiske idealer; det kjender jo ogsaa
vi til fra norske frankriksfarere. Og schweizerne er kanske
ikke flinkere til at følge med end andre smaa europæiske
nationer; saa under sin opvekst i Canton Vaud fik han for
modentlig akkurat samme kosmopolitiske visdom tillivs som
vi heroppe fik før krigen; og endda faar.
Fra sit eksil i Kaukasien hadde han længtet til Paris,
ikke som Frankrikes, men som «hele den intellektuelle ver
dens» hovedstad. Han var næsten glad, da anarkiet derborte
tvang utlændingene til at reise for at faa noget at spise; for
naturligvis gik reisen til «la ville lumiére». Ikke for det,
det var noksaa vemodig at reise fra Kaukasien ogsaa; der
hadde han giftet sig med en georgierinde og, som han sa
i spøk, faat sig endnu et fædreland til de fire han hadde
før: løp det kanske ikke schweizisk, norsk og engelsk blod
i hans aarer? Og var ikke Frankrike hans aandelige
fædreland?
Saa kom dagen, da han fik sin spændt imøtesete til
ladelse til at reise til Frankrike, og han var ikke sen om at
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
