Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Kosmopoliten og fædrelandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 a: England.
Charles Kent.
hvis han ikke vil virke latterlig, saa bør en mand som vil
fortjene navnet, føle sig som led av et mere konkret hele
end det abstrakte begrep menneskeheten (et begrep saa ab
strakt, at det næsten er uvirkelig!), føle sig som borger i en
stat, som indfødt i et land, ha et sted hvor han er «chez
soi», «at home»
Findes der en værre skjæbne end at være dømt til
altid at være uten fædreland? At være utlænding overalt
og bestandig? Det var en frygtelig opdagelse da jeg indsaa
at jeg seiv hadde været utlænding i 20 aar, endog i mit
fødeland.
Tilfældige omstændigheter gjorde at jeg kom til at leve
noksaa isoleret under min opvekst. Paa gymnasiet fik jeg
enkelte venner, men deres familier kom jeg litet sammen
med. Saa var jo ogsaa min mor utlænding, og jeg følte mig
altid bare som halv schweizer.
Utlænding i mit fødeland under opveksten, utlænding i
Frankrike under studietiden, utlænding i Kaukasus trods
levebrød og giftermaal, utlænding i min mors fødeland og
endnu mere i hendes fædres land1. Jeg har hat nok av det.
Jeg vil prøve at fæste rot etsteds. Det kan ikke bli noget
andet sted end mit fødeland. Jeg reiser nu til Schweiz og
jeg haaber at kunne bli der, seiv om det blir magrere kaar
end om jeg blir her i landet eller tar en stilling i Rusland
som venter paa mig nåar det blir ordnede forhold der.
Det blir nok underlig i førstningen, men jeg glæder mig
allikevel til at ta fat paa den underlige opgave: at akkli
matisere mig i mit eget klima, «de me familiariser avec ma
familie». Rotløs som jeg er, blir det ikke let. Jeg maa gjøre
nye bekjendtskaper, vænne mig til at omgaaes og sympatisere
med folk, hvis horisont til at begynde med vil forekomme
mig noksaa snæver, hvis idéer er forskjellige fra mine og
som fra først av ikke uten videre vil se en landsmand
i mig.
Quelle perspective devant moi!» sluttet han og saa
alvorlig frem for sig
«Hiis alle venner i Norge», sa han, da han tok avsked
med sin norske besøkende. «Hiis dem og si, at de ikke vet,
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
