Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den amerikanske kvindes verdensherredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den amerikanske kvindes verdensherredømme.
Man har naturligvis fortsat og utvidet disse forsøk ved
forskjellige amerikanske institutioner, og efter hvad der nu
meddeles i de nyeste videnskabelige tidsskrifter, har man i
den sidste tid naadd uanede resultater, som vil ha den største
betydning for menneskeslegtens hele tilværelse og utvikling.
Det er assistenten i fysiologi ved det verdensberømte
kvindeuniversitet i Northampton, Mass., som paa en glimrende
maate har kunnet fortsætte Carrells og Loebs arbeider.
Denne assistent, dr. med. Miss Elisabeth Mallevie, er en
fanatisk tilhænger av kvindemancipationen og har utført sine
undersøkelser med et bestemt maal for øie. Hun vil nemlig,
støttet til Loebs resultater, søke at gjøre mændene helt over
flødige, idet hun ved kunstige midler vil bringe menneskelige
egg til utvikling, seiv om de ikke er befrugtet.
I Amerika er det let at faa materiale til slike under
søkelser; ti som bekjendt er der en stor del av den høiere
societets kvinder, som ikke ønsker at faa barn og derfor
lar foreta ovariotomi (borttagning av eggestokkene) hvilket
ogsaa har den store fordel, at deres skjønhet bevares i mange
flere aar end om de blir mødre.
Dr. med Elisabeth Mallevie har nu dyrket saadanne
uttagne ovarier efter Carrells metode og ikke alene kunnet
holde dem levende i lang tid, men der viste sig ogsaa det
overraskende forhold, at alle anlæg til egg paa denne maate
blev helt utviklet, hvad der ikke sker i det levende menneske.
Som bekjendt indeholder de to ovarier tilsammen omtrent
60000 anlæg til egg, men av disse blir jo i almindelighet
kun 4—500 helt utviklede og av disse atter som bekjendt kun
nogen faa befruktet. Det hører jo til de store sjeldenheter,
at en kvinde kan faa mere end 20 barn.
Man har længe undret sig over dette naturens sløseri
med de kvindelige kjønsceller hos mennesket, da jo ellers
naturen kun sløser med mandlige kjønsceller. Vi vet jo
f. eks., at der av vore gran- og furutrær dannes en saadan
kolossal mængde av blomsterstøv, at det falder ned som
saakaldt svovelregn over store strækninger.
Miss Mallevie har søkt at forklare dette merkelige for
hold hos menneskene som en følge av kvindens undertrykte
stilling gjennem hundredetusener av aar; ti det viser sig jo
meget almindelig hos dyr, især de mest intelligente, f. eks.
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
