Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvad gaar vi imøte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
tre aar hadde lidt uhyre ved verdenskrigen, mens krigen endnu
raset og folket var vant til at sætte livet ind. Det var hel
ler ikke stort mere end et halvt aar efter at Zardømmet var
styrtet. Baade forholl og mennesker er i Rusland meget for
skjellige fra de vi har at regne med. Den Russiske revolu
tion var henvist til at følge den fræmgangsmaate at styrte
alt oversende for derefter at søke at gjenopbygge et nyt
samfund paa ruinerne. Det er ikke usandsynlig at det vil
lykkes det Russiske Sovjet igjen at bringe industrien i driv
værdig gjænge. Sker det, skyldes det for en stor del Lenins
personlige egenskaper, hans klarsyn, energi og popularitet,
og ikke mindst hans moralske mot overfor arbeiderne. Det
er nu snart gaat to aar siden Oktober-revolutionen, men
endnu kan ingen si at arbeidsytelsen er naad saalangt at
produktionen lønner sig. Der har vistnok i disse to aar
været arbeidet under saa særegne og vanskelige forholl, at
der fra dem ingen slutninger kan dra’s mot holdbarheten
av den arbeidsordning som Sovjetstyret har forsøkt. Det
har paa den anden side heller ikke kunnet staa sin prøve,
om organisationen er istand til at arbeide saa økonomisk
at priserne ikke blir for store paa de varer der maa benytles
som bytteværdier. Det nye samfund maa ikke allene være
en by- og fabriksocialisme. Sovjet har hittil hat hænderne
saa fulle paa andre kanter, at det endnn ikke har kunnet
gripe noget synderlig ind i landbruket. Dette utgjør imid
lertid fire femtedeler av det hele Russiske bedriftsliv. Og
jorden har hittil været under saa mangelfuld kultur, at vær
dierne ingen væsentlig skade kunde ta ved uordnete forholl
gjennem nogen aar. Russerne er i det hele et fromt og taal
modig folkefærd, vant til at ære og atlyde sine autoriteter.
Kan man gjøre regning paa at bønderne i Norge vil være
likesaa fromme og nøie sig med at ha pr. mand høist halv
delen av den indflytelse som fabrikarbeiderne? En landbe
folkning paa 125000 veier ved valgene i Rusland ikke mere
end 25000 byvælgere. Ledende mænd kan under forholl som
de Russiske skaffe sig en langt større og varigere indflytelse
end det vilde være mulig i lande der er parlamentarisk
opvant.
Hele Vesteuropas befolkning bor meget tættere sammen,
har langt større fordringer til livet og er i tilsvarende grad
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
