Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvad gaar vi imøte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
Det er almindelig socialistisk tro, at der allerede produ
ceres til overflod. At der er mere nok til et sorgfrit utkomme
for os alle, nåar bare produktionen blir indrettet efter beho
vene, og det samlete arbeidsutbytte anvændes og fordeles
med retfærdighet.
Det kan ogsaa se saaledes ut. De aller fleste av os har
jo allerede nu den nødvændige næring, klætsel og husrum.
Nogen større økning i massen av hvad der produceres er
ikke nødvændig. Men socialismen maa skaffe et rikere liv
for os alle. Med mere rundelige indtækter for det store fler
tal av folket stiger ogsaa fordringerne til hus, mat og klær og
alt andet, materielt som aandelig. Seiv med kommunistiske
fællesbegreper maa folk flest forlange rummeligere og bedre
utstyrte hus end de hittil har hat. De kræver et smukkere
bord med ren duk, blomster og bedre tillavet mat. De for
langer i sin fritid klær som gir en festligere følelse. De kræ
ver bøker og forelæsninger, teatre og konserter, sportsparker,
landutflukter og meget andet. Arbeiderne har nu i et par
aar hat lønninger som under tidligere prisforholl vilde kun
net skaffe alt dette. De har holdt muligheterne i sin egen
næve, og de gir ikke igjen godvillig slip paa dem.
Disse krav nødvændiggjør en tilsvarende forhøielse av
arbeidsytelsen. Den socialistiske bevægelse forfølger svære
og ophøieté maal. Den vil ikke allene omlægge den hele
samfundsbygning fra grunden av. Den vil ogsaa omdanne
hvert enkelt menneske, ved at fræmtrække egenskaper og
kræfter som tidligere har været stillet i skygge, og ved at
trænge andre tilbake som længe har været dominerende.
Den socialistiske tanke lar sig desuaktet putte i et nøddeskal:
Hvad den gjæller er spørsmaalet om den bedste arbeids
ordning.
Den store mester paa arbeidsorganisationens omraade
er Fredrik Winslow Taylor. Han var ikke socialist og han
kunde heller ikke været det. For overhodet at faa bragt
sine tanker i anvændelse maatte han arbeide sammen med
lederne for større bedrifter.
Det hittil anvændte akkordsystem har gjerne været
bygget paa et slumpe-skjøn og har litet eller intet hensyn tat
til arbeidernes naturlige yteævne. Det lykles saaledes en
tunnelentreprenør i New York at fordobble arbeidernes ytelser
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
