Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Anderssen: Opgaver og idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ikke een til bedre bestemt,
28 - Samtiden. 1919.
Opgaver og idealer.
gavelsen skal ha fri bane uanset sociale og økonomiske vil
kaar, at, som Wergeland siger :
i Massens Vrimmel bliver bortgjemt,
ei een til Fakkel for Folket skabt,
henligger i Massens dunkle fortabt.»
Men ideen om fri bane for begavelsen maa utfyldes med
ideen om at ogsaa forskjellen i begavelsens art skal komme
til sin ret, at evnerne skal faa en til deres egenart svarende
utvikling. Enhetsskolen maa derfor ikke bare fremmes med
tanke paa social-demokratisk utjevning, men ogsaa ut fra
psykologisk-pædagogiske hensyn. Den maa ikke bare være
en skole for alle i den forstand, at den ikke utelukker nogen,
den maa ogsaa være det i den forstand at den saavidt mulig
gir den enkelte hvad han trænger. Saavidt mulig siger jeg,
for det er greit at der er visse grænser for en skoles diffe
rentiering, og jeg mener ogsaa at almenskolen har som pligt
ikke at forsømme det almene og fælles. Men en enhetsskole
som organiseres med den samme læreplan for alle, som over
hodet ikke tar hensyn til den forskjel i evner og anlæg som
er naturens egen lov, gjør uret mot den enkelte som derved
sinkes i sin utvikling, og mot samfundet som derved berøves
kræfter, som den ikke kan undvære. For at ta et eksempel:
alle høiere aandsstudier, universitetets og høiskolernes, træn
ger visse forutsætninger i kundskap og opøvet intellektuel
arbeidsevne som ikke maa falde under et visst maal. Förbe
redelsen kan derfor ikke begynde for sent. Det rigtige grund
princip for enhetsskole maa altsaa være det, at fellesskapet
opretholdes paa det omraade som danner det nødvendige
grundlag for at være med i det nationale borger- og kultur
liv, eller som tjener en viss alsidighet i den enkeltes form
ning, men at fra det øieblik hovedretningerne i de individu
elle anlæg tegner sig med større bestemthet, de mere teo
retiske eller de mere praktiske, de sproglig-litterære, de real
istiske, de kunstnerisk-konstruktive, der aapnes disse anlæg
muligheter for en særlig pleie. Dette forutsætter igjen en
nogenlunde paalidelig vurdering. Denne vil i første række,
om end ikke udelukkende, tilfalde skolen og lærerne, som
derved vil faa som pligt at følge med opmerksomhet retnings-
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
