Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Hvad er bolsjevisme?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alrussiske sovjetkongres den 7de november 1917 tok den hele
regjeringsmagt og lot den forrige regjering arrestere.
Sovjettene var som revolutionære aktionsorganer
ingenlunde beregnet paa at være «demokratiske organer» for
«folkeviljen» i disse ords almindelige forstand. Det var
praktisk talt ikke andre end kropsarbeiderne og bønderne
som valgte sovjets. De andre klasser kunde naturligvis ogsaa
ha organisert sig og valgt sovjets, men de gjorde det ikke. Bare
i hæren var alle slags folk med i sovjetvalgene, men bønderne
var her i overvældende majoritet. Sovjetterne utøvet derfor
proletariatets diktatur i engere forstand — kropsarbeidernes og
bøndernes diktatur. Det var disse klassers politiske aktivitet og
organisatoriske evne som gav dem en naturlig magtstilling
fremfor alle de andre klasser, som ikke evnet at samle sig
om en handlekraftig og maalbevisst politik. Det var heller
ikke alle landsdele som deltok i sovjetvalgene og
kongresserne. Det var væsentlig de store byer med Petrograd i
spidsen og landsbyerne omkring; men hærens repræsentanter —
soldaterraadene — blev valgt av folk fra alle kanter av landet.
Det var arbeidernes og bøndernes diktatur, som
sovjetterne utøvet, men derfor var ikke dette diktatur bolsjevikisk,
knapt nok socialdemokratisk. Det var mensjevikerne og de
socialrevolutionære, som hadde magten i raadskongressen
fra først av; men efterhaanden fik bolsjevikerne stemningen
for sig, og paa den anden alrussiske raadskongres, aapnet
7de november 1917 lik de absolut flertal og tok som følge
derav regjeringsmagten i landet.
Arbeidernes, soldaternes og bøndernes raad som
revolutionære aktionsorganer var neppe bolsjevikernes verk. De
var i den grad naturlige og nødvendige at de vokste frem
av sig selv. Men sovjetterne som statsmagt var
bolsjevikernes verk.
Bolsjevikernes indsats i socialdemokratiets historie og i
Ruslands revolutionære utvikling er denne: At den sociale
revolution maatte til for at skape den økonomiske og
dermed ogsaa den virkelige politiske frihet. At overgangen til det
socialistiske samfund maatte formidles ved proletariatets —
arbeidernes og bøndernes — diktatur til avløsning av det
kapitalistiske diktatur, som altid hersker under det
borgerlige styre, hvilken statsforfatningsform man end anvender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
