Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Seligmann: Carl Nielsen - I. Et blad af nutidens musikhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Natten mellem Petroleum og Sirup
Carl Nielsen.
til sin lille Patient for at kvikke ham op. Det var Begyndei
sen. Men fra denne Begyndelse i al Uskyldighed, og som
han senere fortsatte i Smug for alle, indgik nu efterhaanden
Musiken som et fast Led i hans Lege. Af Favnebrænde
lavede han sig et Træspil, og det varede ikke længe, før han
begyndte at komponere han var ikke otte Aar endnu
og da han ikke kendte Noderne, opfandt han sin egen pri
vate Nodeskrift af Tal og Tegn.
Alvor meldte sig. Livets Alvor var at passe Køer. Men
Drengens Fantasi gik vidt ud over Kristen Henriksens Mark
ud over Pilehegnet helt over ad Tommerup til, som
han kunde skimte, nåar han krøb op i de højeste Trætoppe.
Der sad han saa og spejdede ud ud mod Æventyret og
Fremtiden, ud mod den gode Aand, som i Skikkelse af en
Hans eneste Trøst var Listow og de uomstødelige Fakta,
han lærte af ham: I have a pen you have a book
kunde han bare det, kunde han bare engelsk, saa skulde det
andet nok komme ... for nåar man kan engelsk, saa ligger
nemlig Verden aaben . . .
Men det gik hurtigere og anderledes. Ikke saa lidt før
Carl Nielsen var blevet helt stiv i det engelske, allerede efter
Maaneders Forløb, gik Manden, han var hos, fallit, og Kegle
banen, som det var Carl Nielsens særlige Opgave at tåge sig
af, gik til Auktion sammen med alt det andet, saa hans
Mission var jo paa en Maade endt.
Saa var det, han giorde sit Livs første store Spring.
Han kom til Odense. Der lærte han Altbasun hos Over-
hornblæser Schreiner og blev seiv Militærmusiker, endte som
Korporal. Her i Odense krydsede Mozart og Beethoven for
første Gang hans Vej. Den, der førte ham sammen med dem,
var en gammel Beværtningspianist, Outzen, en Mand af god
Familie, men som det var gaaet tilbage for. Han blev Carl
Nielsens gode Ven, og de havde mange lykkelige Timer sam-
Og saadan gik det, til han var 10—11 Aar, da Livets
455
frygtelig ri^l Mand skulde komme og tåge ham med. Men
hvad enten der nu ikke var nogen rigtig rig Mand i Tomme-
rup dengang, eller han raaaske ikke kendte Vejen til Nørre-
Lyndelse – Carl Nielsen blev 14 Aar og konfirmeret og
kom i en Landha ndel . . . . . der laa Fantasien paa Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
