Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT HAMSUN
Bast
Nedover, sier De? Trøst Dem bare og le gladelig til
altsammen: nedover gaar det med os alle med aarene.
Fruen
Det er saa sørgelig. Nej vi skal ikke tilstaa det og le af
det, nej vi skal ikke vite det. For vi har da vel mange,
mange aar igjen, og hvordan skal det saa gaa os i dem? Jeg
for min part jeg vil ikke dø ! Nej. Jeg vil bare elske livet
og aldrig dø. Slig vil jeg det. Og det skulde virkelig ikke
gaa mere nedover med mig nu, der skulde ikke bli nogen
værre. Ja jeg mener nej kære, De maa ikke misforstaa
mig, Alexander er ikke daarlig. (piudseiig oP) Men hvad er det
jeg sier Alexander daarlig? Aldrig.
I disse dage har jeg atter engang læst «Livet ivold», og
stykket gjorde et endnu sterkere indtryk paa mig end
nogensinde.
Der er en rigdom af levende menneskelighed i Juli
anes skikkelse, tonefald, bevægelser, stemninger i bølgende
vekslen stiger frem af replikerne, hendes glitrende uro, hen
des sinds krydsen om evig den samme gaade, det skade
skudte dyrs bøn i hendes øine: hvorfor skal jeg dø, jeg som
elsker livet, jeg som altid har elsket det, jeg som har været
livet saa trofast? For det er at dø for Kongejuliane, at
livet flygter fra hende, at hun prøver at indhente det, at er
obre det endnu engang: hvergang er erobringen sværere.
34 Samtiden. 1919.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
