Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af fredspratets plage,
af k\ indesagshyl,
Vor jord blev den lumreste ulddyds asyl.»
Knut Hamsun.
Dette billede har ikke tilfældig bemægtiget sig Hamsun;
det kunde staa som emblem for noget af det værdifuldeste i
hans livsverk.
«Du store kætter» saa paakalder Hamsun Byron.
Den store kjætter i vor digtning er i denne tid Hamsun seiv.
Han er den dristige modsigelse, han er det hornsignal, som
kalder de unge en sommermorgen og krænker sovende
godtfolk.
«Nu ridder, er tiden at komme tilbage!
Vort liv smittes ned af arbeiderkrapyl,
Det er Jkke bare kjætteren i Hamsun, som møder
kjætteren i Byron:
€Der hørtes en tone fra dine øer,
om piger og helte og livets musik
og morilden i det forelskede blik.»
For digteren i «Det vilde kor» er livets musik den sang,
som suser gjennem naturen, og den, som suser gjennem
menneskenes hjerter. Det er denne musik, han har sat ord
til i den mægtige hymne, «Se, natten er livet», som første
gang er trykt i «Munken Vendt» :
«Hvor lyder den knurren i natten rolig!
Læg øret til jorden og hør:
evindelig kommer den, ktndt og fortrolig,
en tone, som aldrig dør.
Hvad er det? Det lyder som vin der gærer.
Du feiler. Det syder og ætser og tærer.
En verden som ligger og klør.
Hvad venter du stil hed i nattens tide,
nåar vaaren og livet gryr?
Det dirrer af kampe saa vidt og vide
som dyr monne møde dyr.
Og skabninger näppes og næres og narres
og skabningen prøves og pines og parres
og øie slaar øie i fyr.
Livets musik den var det, Hamsun elskede!
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
