Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikkens förberedelse.
for hjemstedets historiske minder vakt paanyt, og den lokale
naturs paavist. Den uhygge som mal
strömmens forfærdelighet vakte, kunde efterhvert gli over i
en viss stolthet over at landet hadde slike naturvidundre at
vise frem, og de «øde og vilde» fjeld som Peder Claussøn
taler om, kunde vække lignende fornemmelser. Skildringer
av de norske bønders større frihet, av den norske naturs
større merkværdigheter gav et grundlag for norsk selvbevisst
het overfor det danske folk og den danske natur. Paa den
vis blir norske sind gjort mottagelige for den romantiske natur
følelse og historieopfatning, slik som de begge i løpet av det
18de aarhundrede arbeider sig frem i den europæiske litte
ratur.
I spredte tilfælde kan en umiddelbar følelse for det sær
egne i Norges natur komme ganske tydelig tilsyne alt i det
17de aarhundrede, som da den unge student fra Trøndelagen,
Holger Hansson Arctander, i 1625 formet sit latinske Énco
miolon Norvegianum ; han skrev det i Kjøbenhavn, fyldt av
hjemlængsel, og det blev en varm og umiddelbar protest
mot de vanlige domme om Norge; han mindes med glæde
vinterens kulde og skiturer, og for ham er tjeldet og skogen
netop nogen av de stolteste tegn paa fædrelandets herlighet.
At naturens vælde har kunnet virke ikke bare forfærdende,
men ogsaa betagende paa de danske som i det 17de aarhun
drede kom op til Norge, findes det ogsaa tegn til. Anders
Arrebos store digt Hexaémeron er i hovedsaken en oversæt
telse, men det indeholder en del originale indskud, hvorav de
betydeligste handier om Norges natur og dyreliv. Det er
ikke her, som hos hans kilde, Peder Claussøn, eller hos hans
efterligner, Petter Dass, noget lokalt eller nationalt norsk
naturbillede som er maalet; Arrebos hensigt er meget mere
universelt omfattende: han vil skildre skaperens verk i alle
dets variationer. Men nåar han da tar saa meget med om
norsk natur, tør man sikkert se det som et vidnesbyrd om
at den hadde git ham sterke indtryk. Hans naturfølelse
skiller sig forsaavidt tydelig ut fra den man tinder hos hans
danske landsmænd i det 16de—17de aarhundrede.
Dansk litteratur fra denne tid paa latin eller paa
morsmaalet indeholder mangt et verk sona viser frisk
natursans, men neppe nogen gang et varsel om en virkelig
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
