Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikkens förberedelse.
av sin klimateori som gik ut paa at frihetssind hørte fjeld
naturen til. Da saa Rousseau i sine Schweizerskildringer
forente forestillingerne om bøndernes nøisomt-idylliske liv
og stolte traditioner om aarhundredgammel frihet med sin
egen individualistiske trods mot bylivets konventionalisme og
med sin nydelse ved at færdes ensom i den vilde, überørte,
romantiske natur da var der utefra git muligheter for at
forene romantisk naturfølelse og historieopfatning til en livs
anskuelse, og de var git paa en slik vis at idealerne maatte
synes at kunne finde sin virkeliggjørelse i Norge. Ikke
bare nordmænd hadde grund til at elske og forherlige hjem
landets natur og historie, ogsaa blandt danske blev det
moderne at sværme for Norge.
Det er imidlertid ikke i skjønlitteraturen alene at den nye
smaksretning har hentet styrke. Henimot midten av det 18de
aarhundrede fik malerkunsten væsentlig betydning for digt
ningen, idet den av de ledende schweizer-æstetikere blev op
stillet som mønster for den beskrivende poesi. I landskaps
maleriet hadde den romantiske naturfølelse fundet uttryk alt
i det 17de aarhundrede, altsaa tidligere end i litteraturen,
dels i de franske maleres «heroiske» landskaper, dels hos
de nederlændere som under titelen norsk (eller svensk) land
skap hadde målet fjeld og fos og skog og naturensomhet.
Naar danske kunstnere i anden halvpart av det 18de aar
hundrede foretok maleriske reiser i Norge, da blev deres
billeder ofte mere heroisk-effektfulde end egentlig virkelig
hetstro, men det er let at se at malerne ofte har følt sig rent
overvældet av den norske natur. Der er i emnevalg og
naluropfatning en stadig vekselvirkning mellem dem og deres
samtids digtere, men ogsaa frem i tiden har deres billeder
virket; de har sikkert dannet et av utgangspunkterne for
Oehlenschlägers forestillinger om Norges fjeld.
Endnu større betydning end malerkunsten har naturviden
skapen hat for utviklingen av den romantiske naturfølelse.
Videnskapsmændene vilde gjerne naa et stort publikum og
søkte efter evne at gi poetiske naturskildringer; næsten alle
førromantikkens digtere botaniserer midt under sine natur
sværmerier. I Norge myldrer det i anden halvdel av det
18de aarhundrede med naturvidenskabelige dilettanter, om
kring nogen faa virkelige forskere; og med studiet i marken
529
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
