Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Romantikens forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
i fjerne tiders tænkesæt er blit inderligere for hvert nyt slegt
led som har forsøkt sig: fra Ewald til Oehlenschläger, og
videre til Ibsen og Bjørnson, og frem til Sigrid Undset og
Johannes V. Jensen.
Hverken med hensyn til naturfølelse eller til historieop
fatning bringer den siste generation av det 18de aarhundredes
forfattere i Danmark eller Norge noget væsenllig nyt. Av
nordmændene er de fleste i denne henseende nærmest epi
goner efter den norske digterskole, delvis forresten med en
tilsætning av sentimentalitet, som forgjængerne hadde litet
av. I Danmark er Baggesen og Rahbek blandt de betydelig
ste repræsentanter for denne generation; men den lar sig
ikke karakterisere bare gjennem mændene. Mot slutten av
det 18de aarhundrede begynder nemlig for alvor kvindens
store rolle i dansk aandsliv. Saa langt var man endnu ikke
kommet i Norge; der var kullurlivet mindre forfinet, selskabe
ligheten hadde væsentlig vin og sang at knytte sig til, kvin
derne fik ikke være med. Baade det mandig-nationale og
det mandfolkeaglig-uslepne i dåtidens norske litteratur kan
i nogen grad forklares ved at den er skrevet i og for et miljø
av mænd. I Danmark hadde helt siden 1750-aarene utlændin
ger franskmænd og tyskere været med paa at præge
aandslivet, som derved blev mere almen-europæisk, mindre
nationalt end det norske. Den halvtyske Reventlow-
Schimmelmannske kreds blev nu, i aarhundredets siste
fjerdepart, centrum for selskabeligheten i Kjøbenhavn, og
dermed ogsaa for en væstntlig del av Danmarks skjønaander.
Damerne i denne kreds hadde sterke æstetiske interesser;
hos dem og deres omgangsfæller trivdes egte naturfølelse og
sentimentalt sværmeri side om side.
Dette mindre nalionale og mere sentimentale præg over
aandslivet der hvor Baggesen vanket, gjorde avstanden tyde
lig mellem hans generation og den egentlige førromantik. I
det nye aarhundrede søkte da ogsaa Oehlenschläger atter til
knytning til Ewalds digtning, og kom snart i skarp motsæt
ning til Baggesen. Allikevel har Baggesens og 1790-aarenes
litterære frembringelser i det hele været et nødvendig gjen
nemgangsled til den danske romantik ikke ved nye idéer,
men rent stilistisk. Billeder og rytmer gjenlød nu ikke læn
ger av litterære mindelser, men fik en friskere og mere per-
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
