Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Rode: Litt om kvindetyper i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt om kvindetyper i Norge.
De gamle familier, som har sine slegtstavler ikke blot i
ord, men ogsaa i portrætter, demonstrerer os dette.
Prof. dr. Fischer utgav i 1913 en antropologisk-etno
grafisk studie over Rehoboth-bastardfolket i tysk Sydvest-
Afrika; her ser vi det samme.
Fischer kommer til det resultat, at trods nationen er
dannet for ca. 200 aar siden av mindre end 40 hvite mænd
og tilsvarende antal hottentotkvinder uten nogen senere paa
følgende tilblanding, men selvfølgelig med gjentagne kon
sangvine egteskaper, har der ikke dannet sig en tredje folke
type. Nationen bestaar fremdeles av europæere og hottentotter.
Fischers avhandling er ledsaget av talrike slegtstavler og
fotografier av mænd som kvinder.
Efter den omtalte Smålandsdiagnose av prof. Schønberg
var min interesse for bækkenmaal, som allerede før var
vaaken, blit ret varm, om end flammen ikke altid har
været like lysende, og fra bækkenmaalene er i tidens løp
andre undersøkelser kommet til.
At maalene kun er tat av kvinder, er ikke saa stol
en mangel, som det kunde synes.
Mændenes legemer tar mere merker av deres beskjæf
tigelser end kvindernes. Desuten var indskrænkningen en
nødvendig følge av at min praksis kun har omfattet kvinder,
saa noget andet materiale ikke har været mig tilhaande.
At undersøkelserne er begyndt med bækkenet, kom av,
at fødselshjælperen trænger saadan undersøkelse for sit
praktiske yrke.
Efter som aarene gaar og praksisen øker, faar lægen
her i Kristiania se alt flere og flere kvinder, som har et
bækken, der har samme grundkarakter som hine nævnte
smaa, trods de enkelte maal er gjennemgaaende større. Saa
godt som alle har fuld rede paa sin avstämning og hen
lægger denne til Schleswig-Holsten, specielt egnen om Kiel,
eller Skotland dog gjælder dette sidste kun en liten
minoritet, og denne er kommet hertil efter nogen slegtsleds
ophold i det bergenske, i Bergen. Nogen faa vil skrive sig
fra Nordfrankrike, dog uten nærmere angivelse.
Det er herav tydelig, at der har været en større ind
vandring fra hine egne; vedkommende familier sætter denne
til første halvdel av det 18de aarhundrede.
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
