Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Rode: Litt om kvindetyper i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt om kvindetyper i Norge.
Czeckernes bækken var netop som de tidligere fundne
venders, forskjellig fra de germanske og altsaa meget for
skjellig fra det ikke-germanske bækken, jeg hadde fundet
herhjemme.
Jeg maatte altsaa gaa ut fra, at vore søkte bækkener
ikke var av vendernes æt, men kunde skrive sig fra kelter,
komne fra distrikter straks søndenfor Elben, hvor etno
graferne angir, at kelter holder tilhuse.
Næste aar og flere gånger senere er bækkenerne paa
Jæderen blit undersøkt, specielt i de egne, hvor Arbo
angir, at hans kortskaller mest hører hi emme.
Likesom hine bækkener for Alsten og det fra Småland
var Jæderens bækkener gjennemsnitlig mindre end de fra
og i Kristiania fundne, men dog av samme karakter som
disse, saa der er ingen bestemt grænse mellem dem, og der
er derfor neppe heller nogen grund til at dele dem i
to racer.
Arbo har tydeligvis været inde paa tanken om to racer;
han omtaler fra hist og her nogen mere spredte mongoloide
ansigter blandt kortskallerne, men nogen bestemt slutning
drager han ikke derav, og det er da vist saa, at han igrunden
anser dem alle for kelter, altsaa tilhørende den ene samme
race.
Foruten alle disse bækkener, altsaa i Kristiania og paa
Jæderen, har jeg fundet samme slags og store hos flere
skotlænderinder, tre fra Island, ett fra Irland og ett
fra Holsten, mens to fra Bretagne hadde Jæderens smaa maal.
Fælles for dem alle, for de store som for de smaa, er
dette, at bækkenet har en forøket bækkenheldning og er for
holdsvis eller absolut smalt fra side til anden og, i forhold
til denne bredde, langt forfra og baktil, hvorved det faar
karakteren av rundt, mens alle andre folks bækkener er
bredere og kortere, altsaa flate.
Yderligere kan fremhæves, at helligbenet hos dem alle,
de store som de smaa, er bredere end hos andre racer. Man
maaler det efter den bekjendte firkant paa overgangen mellem
ryggen og bækkenet.
Firkanten har navn efter Michaeli, som først angav dens
betydning for accoucheuren, men som er kjendt under navn
av venusfirkanten siden den græske klassiske oldtid.
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
