Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
store statsmands geni. Da Wilhelm I uttalte kravet om at
religionen maatte bli bevaret for folket, røbet han forstaa
else av den tyske kulturkrises aandelige natur. Hadde det
efter hans ønske været mulig at samle det tyske folk paa
kristendommens grund, vilde dermed ganske vist en vei til
problemets løsning, til aandelig ening av nationen være fun
det. Men foreløbig har denne vei vist sig ufremkommelig,
og av Bismarcks efterfølgere er der ikke én, som har for
staat, at den store og uundgaaelige opgave, den tyske politik
var stillet overfor, var den fuldstændige nyordning av den
aandelige folkehusholdning. Saa tilspidset motsætningen sig
stadig mer kritisk, mer og mer uforsonlig, og tilsidst har den
under trykket av en katastrofe ført «til det gamle systems
sammenbrud. Men revolutionen har ikke ændret noget i
Tysklands kulturpolitiske tilstand. Den betyr, at politikken
indstilles paa nye maal, men den betyr ingen revolutionering
av aanderne. Den er en partirevolution, ingen folkerevolu
tion. Hverken ved skifte av statsformen eller ved förändrin
gen av forfatningen blir nationens aandelige kræfter grepet,
sat i bevægelse, vakt til frugtbarhet. Og at folkesjælen in
stinktivt føler, at dette forholder sig slik, derom vidner den
for utenforstaaende kanske overraskende, forholdsvise like
sælhet, som store folkelag har tat de revolutionære tildra
gelser med: de føler, at alt dette hænder paa overflaten og
bare staar i løs sammenhæng med det tyske folks egentlige aan
delige og sjælelige nød. De føler, at revolution og republik og
demokrati er ting, som ikke kommer tilatløse det tyske kultur
problem, ja, at de kanske i det hele tat neppe rører ved det.
For én maa gjøre sig det klart, at kløften, som gaar
gjennem det tyske kulturliv, ikke paa nogen maate falder
sammen med de politiske partiskjel. Naar f. eks. nu cen
trum leder regjeringsforretningerne sammen med demokra
tiet og socialdemokratiet, maa én huske paa, at dette parti
repræsenterer den katolske verdensanskuelse og ifølge sit in
derste livsprincip er konservativt og historisk orienteret. Men
i det demokratiske parti, som det nu er, har der av tak
tiske grunde sanket sig tilhængere av baade doktrinarismen
og det historiske syn; og endelig vil enhver, som kjender
det tyske socialdemokrati paa nært hold og ikke bare fra
literaturen, komme til den opfatning, at det er sammensa
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
