Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
avviker fra hinanden, bærer i sig et sterkt centrifugalt ele
ment, viser hen til en helt igjennem anden ledelse og ord
ning av statslegemet, og naar alt kommer til alt, er det jo
en kjendsgjerning, én kan dømme som én vil, men under
alle omstændigheter maa regne med, at det tyske folk ikke
er noget politisk folk og det tyske menneske ikke noget
politisk menneske. Naar kanske undtages socialdemokratiets
og centrums medlemmer, som er knyttet til sine partier
mere ved økonomiske og religiøse end ved politiske interes
ser, kan det trøstig paastaaes, at gjennemsnitstyskeren mangler
det indre forhold til de politiske partier og til hele parti
politikken, som ret danner det parlamentariske væsens
hjerteblad. Han stemmer ved valgene paa det ene eller det
andet parti eller kanske stemmer han slet ikke —, gaar
muligens «for skams skyld» engang paa et politisk møte,
men politikkens og partiernes færd og kamp i parlamenterne
ser han paa frastand, med sindsro, ja kanhænde til og med
ikke uten en viss mistillid; de griper ikke ind i hans indi
viduelle, i hans aandelige og etiske liv, fordi dette ligger i et
andet plan, og ikke med uret har Nietzsche hævdet, at det
tyske folk «paa bunden av sin sjæl ikke kan bli kvit en snev
av væmmelse over uroen, tomheten og det støiende kjegl
hos det egentlig politiserende folk». Politik regnes i Tyskland
ikke med blandt elementerne for individuel kultur, og i det
stykke maa én ikke la sig vildlede av en genial undtagelse
som Bismarck, som var et £cpov jioAmxov i ordets høieste og
dristigste betydning, forsaavidt alle hans interesser til syvende
og sidst blev politik for ham. Det har tvertimot været
tysk skjæbne, at just denne overordentlige skikkelse kom til
at bidra sit til, at tyskerens indre forhold til politikken blev
endda løsere; for da Bismarck i en hel menneskealder stod
i spidsen for det preussisk-tyske statsvæsen, la sig over natio
nen i dens bredeste lag den følelse, at tiltrods for alle
meningsforskjelligheter var jo ledeisen av de politiske forret
ninger i de tryggeste hænder og trængte neppe nogen nær
mere deltagelse fra den enkelte statsborgers side. Naar saa
Bismarck seiv efter sin avsked ønsket, at det parlamentariske
system maatte bli skutt sterkere i forgrunden og strammere
gjennemført, har han rammet det svake punkt i det tyske
politiske liv, men han har set galt paa det tyske folks dypt
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
