Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
at slutte sig til den enkelte folke- og hærfører alene paa
grundlag av et rent personlig troskapsforhold. Endnu den
dag idag søker tyskeren hen til en mand, ikke til et parti.
Til manden Bismarck, til manden Hindenburg kunde han
føle sig knyttet, likesom før i tiden til mændene Luther eller
Fredrik den store; til partiet staar han i intetsomhelst for
hold, og den eneste mulighet for at det tyske politiske liv
virkelig og helt igjennem kunde bli sundt, vilde efter min
mening være, at en mand som eiet almen folketillid, frem
traadte i det, en personlighet som ved sin overlegne dygtig
het, ved sin etiske kraft og ved sit sindelags renhet vilde
virke overbevisende seiv paa motstanderne, ja til en viss
grad endog avvæbne dem. Hadde de tyske politiske partier
mere føling med folkesjælen end de i virkeligheten har,
vilde deres organisation og virksomhet ta sigte paa det maal:
efter evne at fremme opdagelsen, tilsynekomsten av en slik
ledende personlighet —en «helt» i Carlyles sprog. Men det
er de politiske partiers livslov, , at de i utviklingens løp
mer og mer blir sit eget øiemed og indretter sine
handlinger derefter. I det stykke har heller ikke revolutio
nen forandret noget, tvertimot har den nye valgordning til
nationalförsamlingen ved indførelsen av forholdstalsvalg
systemet endda fastere forankret partivæsenet i politikken,
efter det system vælges ikke tillidsmænd, men lister frem
gangsmaaten er i den partipolitiske aritmetiks aand baade
berettiget og rimelig, men indførelsen av den beviser, hvor
fjern ogsaa den revolutionære partimekanisme er det tyske
olks sjæleliv. Og kort sagt: hverken i nationalförsamlingen
eller nogensomhelst parlamentarisk korporation kommer der
til at opstaa et nyt Tyskland ; hvis det opstaar, vil det danne
sig ved siden av og utenfor politikken. Men vel ligger det
indenfor mulighetens grænser, at en ny tysk kultur paa sin
side engang vil gi sig i kast med politikken, at den vil opløse
det politiske livs nuværende struktur, som er grodd op av
fremmede, utenlandske dementer, og erstatte den med et
system av tysk politik, til hvilket alt for en menneskealder
siden Lagarde har git værdifulde vink.
Der blir nu talt meget om «politisering» av det tyske
folk, og dette er et maal, som tinder sin retfærdiggjørelse i
folkets overveiende negative holdning til det politiske væsen,
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
