Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Romantiken og dens forberedelse i dansk og norsk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantiken og dens förberedelse i dansk og norsk litteratur.
Otto Sperling. En anden av hans lærde velyndere, Thomas
Bartholin, er ikke saa naadig, han kalder dem bent frem
«stinkende og uværdige for et fornuftig menneske».
Folkedigtningen fik altsaa ingen betydning for den litte
rære utvikling i dette tidsrum; det enkeltstaaende forsøk Jør
gen Sorterup gjorde paa at lede strømmen i denne retning
blev uten følger, skjønt det i og for sig siet ikke var mislyk
ket. Men som folkelæsning fik visesamlingerne vid utbredelse,
ikke mindst i Norge. Almuen hvis sind ikke var lukket av
gammelt og nyt skolestøv, levet med i visernes enkle og egte
poesi, og den digtet ogsaa videre paa dem, saa godt den
evnet, og fandt paa denne vis utløsning baade for sit stem
ningsliv og sin livserfaring. Denne digtning som var fyldt
av skjønhet, av natur og rik, djærv menneskelighet, stod jo
ogsaa i et eget, inderlig forhold til folket, det var dets egen
digtning, den opfindelige digters værk hadde levet sit eget liv
ned gjennem tiderne, slcgt efter slegt hadde omformet og
præget det, det var i sig seiv, i indhold og form, levende
historisk tradition. Denne digtning var virkelig en livsmagt
i de folkelag som evnet tilegne sig den, og sammen med de
faa oldskrifter almuen kjendte og læste, f. eks. kongesaga
erne i Peder Claussøns oversættelse, har den hat dyp og
varig indvirkning; den holdt i vide kredse sindene aapne for
det hjemlige og egte i følelse og uttrykssæt. Men denne
indflydelse fra folkedigtningen indskrænker sig ikke helt ’til
almuen, i sin barndom i et hvert fald hadde som oflest ogsaa
den høiere dannelses mennesker mottat umiddelbare indtryk
av den. Baade Ewald og Oehlenschlåger har for sit ved
kommende vidnet herom, og da naturfølelsen og den histo
riske sans tar til at vaakne i sidste halvdel av det 18de
aarhundrede, griper digterne uvilkaarlig tilbake til disse
barndomsindtryk, som skolen og den høiere dannelse næsten
helt hadde utvisket. Det er betegnende at de «Poetiske
Samlinger», som Det Norske Selskab gav ut, væsentlig bestaar
av naturskildrende digte og av digte over folkevisemotiver.
Særlig heldige er disse bearbeidelser ikke, i hele den førro
mantiske litteratur findes der ikke mer end et eneste vellyk
ket forsøk paa at gjenoplive folkevisestilen, og det er Ewalds
«Liden Gunver». Men de mange uheldige forsøk vidner
likevel om, at det rike væld av hjemlig og egte poesi, som
597
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
