Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Gerhard Munthes bok. «Minder og Meninger»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Munthe’s bok.
kan være fra ham seiv som mennesker eller som kunstnere
bare de er fuldt ut egte og tro mot sig seiv. Dette, som
er noget meget sjeldent hos kunstnere, er et av de fineste træk
i boken. Læs hans karakteristiker av professor Dahl og
Flintoe, av Hans Gude, Ludv. Munthe, Skredsvig, Willumsen,
Chr. Krohg eller om gammel kunst, græsk f. eks., eller
om dansk kunsthaandverk. For i kunst er ingenting godt eller
ondt utover det at være sig seiv. «Det rigtige er personligt,
forskjelligt for hver enkelt kunstner.»
Det samme træfsikre instinkt for det særprægede i videre
forstand hos folkeindividualiteten— värdet som førte Munthe
ind i den norske bondekunst og gjorde ham til opdageren
av vor eiendommelige nationale farve- og formfølelse. Fordi
det særnorske her som paa alle andre omraader i aarhun
dredenes løp var blit overdækket og opblandet med saa meget
fremmed, som bare i begrænset grad hadde kunnet indvindes
som vört eget, varte det saa længe før vört eget kunstneriske
temperament kunde hentes frem i dagen. Munthes geniale
intuition har ført ham tidligere og længere end nogen anden
ind i de nationale grubeganger, hvor han grov frem koste
lige værdier, som han omsmeltet til grundkapitalen for hele
vor hjemlige prydkunst. Alt det uvorne og steile i farve
sammenstillingen, alt det kraftfulde og kantede i formen fandt
han, fordi det dypest inde var i slegt med ham seiv.
Naar man læser denne bok, faar man det sterkeste ind
tryk av, hvilken særskilt lykke det var, at denne merkelige
gut fik vokse op paa landsbygden, i storskogen ved Glommen,
istedenfor inde i bygaterne. Her fik hans øie den skarpe iagt
tagelsessans, hans sind den resonnans og trollske eventyr
mystik som skjøt frem igjen bakom naturalismen og satte
rotskud i hans dekorative fantasikunst. Vi merker det alt
sammen som en dulgt understrøm i hans yndige og uhyre
morsomme skildringer fra barndomshjemmet i Elverum og
tra bedsteforældrenes præstegaard i Fluberg, i hans reiseop
tegnelser, i fantasierne i ord og billeder over hans eget hjem
og «den gamle ovn». Vi sporer det i den rotegte kjærlighet
til det gammeldagse og patriarkalske, som overalt ligger bakom
hans nyskapende idérigdom og fremdrift.
Boken blir derfor den ypperste kommentar til hans egen
merkelige kunstproduktion. Fordi han først og fremst hos
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
