Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAARET I MIKROPOLIS.
LEGENDE.
Der laa engang i oldtiden en blomstrende by, den laa en
steds i fjerne lande. Og heller ikke byens navn har
nogen vegt, fordi der er saa mange byer, som det samme
er overgaat; men ellers laa den nord i Thessalien eller
Makedonien eller Thrakien, og indpaa den trykket krigerske,
vilde stammer; men dens egne borgere var engang kommen
fra Hellas, ja, de kaldte det øverste av sit torv Akropolis
efter det i Athen. Og byen het noget slikt som Mikropolis.
En vaarmorgen løp ufreds-rygte op gjennem smugene : Krig !
Byen laa paa toppen av en haug i ene kanten av en bred
dal, med et grønt, oliven-klædt fjeld like i ryggen. Man kom
aldrig helt paa det rene med hvem egentlig hadde begyndt
krigen. Et par soldater fra byen og fra nabofolket hadde
møttes ned paa sletten, og de var røket i haarene paa hver
andre med det samme. Allerede dagen efter vekslet de to
stammer høitidelig krigserklæring, herolderne møtte hver
andre med den nede paa sletten; og saa begyndte det. Men
krigens indre grund var likeledes ikke ganske klar; det var
heller ikke nogen egentlig noget om at gjøre at skaffe klar
het. Krigen var uundgaaelig, den var som skjæbnen; den
begyndte likesom av sig seiv. Men byen hadde i aarevis
levet i fred og gammen, og dets borgere var blit velstaaende.
En lummer, vindstille tid; saa indbyrdes kiv og goldt kjækl
grodde frodig og smaalige rænker og ondskap; man hadde
løiet paa sin næste og baktalt og baaret sig troløst ad saa
længe og tiMimet hverandre indtil uformelighet, indtil op-
1 Samtiden. 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
