Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Foraaret i Mikropolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-10 Hans E. Kinck.
helt væk fra floden. Man hadde korn at male, og adgamgen
til møllen var ikke helt sikret som de nu laa; og ssiden
trængte de jo elven i den tørre aarstid. Han föreslog 5 det
ogsaa for at styrke kampens aand blandt borgerne; for han
trodde at ha formerket at den var synkende i staden. Og
nu bad han om raadets tilladelse til at utskrive nyt maand
skap. Han var brunbarket av uteliv og langhaaret,:, og
senerne stod haarde som taug i hans ansigt og nedover lhans
hals; øinene var ild. Han kom bort til klyngen, liyttet
litt, og klemte sig saa ind i ringen mot ham som snaakket
jertegn: Det er løgn! lød hans tordenstemme. Hun i G3jete
smuget nedkom med en fuldbaaren liten kriger. Det gj«jorde
ogsaa de to andre! Sandalmakeren hørte at han sa haeller
ikke «mand» eller «kvinde», nåar han snakket: men borølte
isteden bare just de skarnsgloser, og midt paa aapne ToDrvet!
Og han gav de to soldater ordre til at gripe løgnhalsenn, gi
ham tyve rap av taugenden, og det nu paa staaende? fot.
Manden blev prylt midt paa Torvet og i alles paaasyn.
Derpaa blev han indskrevet som soldat. Imens gik hærrføre
ren op og ned, skjeldte og svor, øste skidne ord utoverr de
magre hoder: Og var det ikke løgn, sa han, skulde han,, ved
Bacchus ! lære kvindfolkene at holde paa de smaa soldattterne
sine, til de var færdigklækket. Saa stængte han av ToDrvets
utganger, jaget sammen de vaabenføre mænd som fanadtes,
grep dem og tok ut til soldater; han sopte Torvet for mnand
folk. Og kun nogen faa undveg. Han talte litt til 1 hver
enkelt, som blev ført frem. For han vilde rense op i i sin
dene Og skarnsgloserne vældet som padder ut av 1 hans
mund. Men ved slike ord var det som de nyindsknrevne
atter drog kjendsel paa noget og smilte et hjemlig smhil
det saa feltherren; og derved var de i hans haand. Han
skulde rense byen for skumlere, sa han, og vantro somn gik
om og knirket og spurte om det virkelig var en forsvars
krig, og for disse moderne, bløtagtige filosofer eller skjøørlev
nere, som saadde tvil i krigerens sind om utfaldet 1 eller
gulpet andre farlige lærdomme. Hadde ikke fienden kræenket
byens gudinde? Den lærde undergraver kampglæden! borølte
han- for hvis folk gik her og hadde mistro, saa skulde? han
nu gi dem andel at ta sig til. Og ved de ord smilte han
hvitt saa kvinderne gjøs. Visste de kanske ikke at fiennden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
