Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Folket i valg. Forholdsvalg og nominationslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKET I VALG.
FORHOLDSVALG OG;NOMINATIONSLOV/
Den 29de november 1919 tør nok bli en av merkedagene i
vört Stortings historie. Med 92 stemmer mot 34 vedtok
Stortinget grundlovsforslaget om de store valgkredser, hvor
ved 3 til 8 repræsentanter vælges ved forholdsvalg. Dermed
er der gjort et godt steg til at skaffe vælgerne en retfærdi
gere repræsentation og sikre Stortinget den magt og tillid,
som en folkerepræsentation i et selvstyret land maa ha.
Dermed var lykkeligvis ogsaa dødsdommen avsagt over den
«trangvikske» valgordning av 1906 med sine uheldige en
mandskredser og det uretfærdige flertalsvalg.
Reformen av 29de novbr. sidstl. maa sees i sammenhæng
med den av 12te mai 1869, da Stortinget vedtok at møtes aar
lig istedenfor tidligere bare hvert tredje aar. Dermed fik
partitraditionerne baade inden Stortinget og ute i landet en
fastere grobund, og folkestyret en maalbevisst fremmarsj
linje, som har særmerket vor politiske historie i de følgende
aartier. Den fik paa en maate sin avslutning ved stortirigs
beslutningen av lite juni 1913 om almindelig stemnieret,
d. v. s. alle myndige borgeres meddelagtighet og medansvar
for landets ve og vel. For den almindelige stemmeret er
nemlig valgordningen en hovedsak; den er grundlaget for
et demokratisk selvstyre. Men derfor kræver ogsaa reformen
av 29de novbr. endnu et tillæg, en couronnement d’edifier, som
kan trygde det nye valgprincips gjennemføring i praksis.
Der trænges et bolverk mot de valg-misbruk, ogsaa vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
