Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Folket i valg. Forholdsvalg og nominationslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folket i valg.
Vore første Storting mente da ogsaa at endog en valg
lov til utfyldning av grundlovsbestemmelserne om valg var
likesaa overflødig som vassøsen var det for Diogenes; ja
mere end overflødig; den var av det onde. Først paa det
ste Storting, 1828, lyktes det at faa istand en valglov om
indretning av mandtal over de stemmeberettigede, valgproto
koller, valgmaaterne m. v. Men det var paa hængende
haaret at loven slåp for at gaa i vasken. Et forslag om at
utsætte (d. v. vel her som saa ofte nærmest si snikmyrde)
loven blev forkastet med bare 1 stemmes overvegi Mel
lem de hidsigste motstandere av loven var bl. a. en saa
klok politikus som presten Riddervold, senere statsraad fra
1848 til 1872. Han kjæmpet med neb og klør mot denne
grundlovstridige lov! Og nu henimot 100 aar efter kom
mer en parlamentarisk kommission med forslag om at der
i valgloven skal indsættes nye regler, som formelig lovfæster
partiorganisationerne som institutioner over det offentlige
valgmaskineri, og sætter skranker for vælgernes ret til i sine
partiorganisationer at indrette sig som de vil! Hvad skulde
vel en Falsen eller Riddervold si, om de kunde faa vor tids
barn i tale?!
Politiske partier er ikke nogen Gammel-Eriks verk. De
danner sig ganske av sig seiv. De er en naturlig frugt av
den folkelige selvstyrelses frodige grund. De er frugt av den
politiske utvikling. De er uundgaaelige nei de er uund
værlige i enhver demokratisk statsordning. Menneskene har
nu engang, som tænkende væsner, ofte forskjellige meninger.
Nogen holder som «ordenens mænd» paa det bestaaende.
Andre holder som «fremskridtets mænd» paa reformer og ut
vikling. Der opstaar partier; de organiserer sig hver under
sin fane til kamp for at hævde hver sine programmer. Og
i kampens hete hænder det saa let at partistyrerne «gaar over
streken», og lar «partimaskinen» netop gjøre de indgrep i
den vælgernes frihet, som vore fædre vilde be Gud bevare
dem for. Men alle borgere vil, uten hensyn til partistand
punkt, være enige om som gode fedrelandsvenner at verne
vort gamle folkestyre mot at «folket i valg» utsættes for tyran
nisk pres.
Det er jo heller ikke her noget nyt eller ukjendt at lov
givningen har gjort indgrep mot partiernes overgrep, nåar
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
