Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dmitri Meresjkowski: Rusland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dmitri Meresjkowski.
men vil dog ikke magte at dræpe det : det russiske bourgeoisi
vil allikevel komme til verden. Og det eneste ikke dødfødte
barn av vor «socialistiske» revolution vil kanske netop være
dette saakaldte lille, hellige eller syndefulde bourgeoisi.
Anarkisten Bleichmann föreslog at samle alle bourgeois
i Petrograd i en koncentrationsleir og sprænge dem i luften.
Kameraterne 10. Hvad lo de av? Sovjetrepublikkens for
fatning forutsætter dog «bourgeoisiets fuldstændige under
trykkelse». At undertrykke og kvæle langsomt eller med
éngang sprænge i luften hvad er det barmhjertigste? Som
løn for hans barmhjertighet vil jeg betro Bleichmann en vigtig
hemmelighet : det er umulig at sprænge borgeren i luften eller
at kvæle ham, ja endog at ta ham tilfange ; ti han er en uan
gripelig, usynlig, immateriel og udødelig aand. Bourge
oisen er anarkistens dobbeltgjænger. Den utugtige forbin
delse av disse to gjenfærd den russiske «kommunisme»
med det russiske «bourgeoisi» er ikke nogen tilfældighet. Det
anarkistiske: ran det ranede, er en smaaborgerlig aaben
baring, ikke nogen hellig, tvertimot en syndig, men i alle til
fælde et smaaborgerlig fænomen. Anarkismen er en dyrisk
og satanisk liberalisme, anarkisten en bourgeois som er
blit vanvittig.
Den triumferende plebeier er kjendelig paa sin vonde lugt.
Kunstnerisk fintfølende mennesker har i det russiske demo
krati allerede længe veiret duften av den kommende plebeier.
Er det en vits? Nei, æstetik er ingen vits, men betyr at
tingene trænger ind i hjertet. Den russiske «socialistiske»
revolutions uskjønnet, dens anti-æstetik er et slemt tegn. Livet
er skjønt; alt levende blomstrer og dufter; kun det døde raatner
og stinker.
Hvor duftet ikke vor februar og mars, hvor solrik og
sneklar, stormende-blaa, ujordisk likesom og ophøiet som ijel
dets top! I disse første dage eller bare timer, øieblikke hvil
ken skjønhet var der ikke utbredt over menneskenes ansigter!
Hvor er den nu blit av? Har De set ind i oktober-
masserne? De hadde ingen ansigter. Ja, ikke hæsligheten,
men fraværelsen av ansigter er det skrækkeligste ved dem.
Og som de dengang begyndte at gaa, saaledes gaar
de endnu, uophørlig, uten ende, ikke skrækkelige, nei mot
bydelige, graat i graat, ansigtsløse
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
