Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald K. Schelderup: En karakteristik av nutidens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En karakteristik av nutidens filosofi.
Navnet er snarere betegnelsen for en t e n d e n s, som er fælles
for en hel række forskjellige retninger. Det pragmatiske tænke
sæt griper ogsaa langt ut over fagfilosofien. Teologer, roman
forfattere o. s. v. ræsonnerer i vid utstrækning pragmatisk.
Pragmatismen er blit en filosofisk surdeig, som mer og mer
gjennemsyrer tidens aandsliv.
I to forskjellige retninger har den biologisk-pragmatiske
strömning i nutidens filosofi git sig karakteristiske utslag.
For det første i de overmaade betydningsfulde utform
ninger av positivismen som møter os i Avenarius’
og Machs empiriokriticisme og i Vaihingers som-om
filosofi.
Gjennem sin eiendommelige utprægede anti-intellektua
lisme betegner denne moderne positivisme noget av et vende
punkt i filosofiens historie.
Den tidligere europæiske filosofi like fra de græske natur
filosofers dage har været fremherskende intellektualistisk. Den
har været behersket av den overbevisning, at tingenes væsen
bare kan bestemmes gjennem tænkningen. Denne rationa
listiske opfatning har endog ligget til grund for erfarings
videnskaperne. Naar den nyere naturvidenskap istedenfor
sansernes verden, istedenfor farvernes og tonernes verden,
satte en verden av svingende atomer og molekyler, saa
erstattet den den umiddelbare erfaringsvirkelighet med en
begrepsmæssig verden, som ikke kan gripes gjennem
erfaring, men bare gjennem tænkning.
Den moderne biologiske positivisme betegner med hensyn
hertil et fuldstændig omslag. De videnskabelige begreper og
teorier gir os ikke virkelighet. Deres sandhet bestaar jo bare
i deres praktisk-biologiske hensigtsmæssighet. Hele videnska
pens begrepsmæssige verden er derfor egentlig bare en verden
av fiktioner. Det er den umiddelbare erfaringsvirkelighet
som er den egentlige virkelighet. De begreper som sub
stans, atom, æter o. s. v. med hvilke videnskapen om
spinder sansningerne, er bare symboler og hjælpebegreper,
som vi bruker for at kunne orientere os i erfaringsverdenens
virvar. At sætte videnskapens begrepsmæssige verden som
egentlig virkelighet istedenfor de umiddelbare sansefor
nemmelser, det er en helt überettiget substitution.
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
