Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald K. Schelderup: En karakteristik av nutidens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En karakteristik av nutidens filosofi.
Idet vi tænker til en ting, som fornemmelserne skulde til
høre som egenskaper, begaar vi en kolossal feil. Git er bare
en fornemmelsesrække. Men tænkningen sætter fornemmel
serne t o gånger: en gang som ting og en gang som egenskap.
Saavel tingen som egenskapen er derfor en fiktion.
I Vaihingers fiktionisme nåar saaledes den moderne anti
intellektualisme et høidepunkt: Alt, som tænkes, er nødven
digvis uvirkelig, falskt, fiktivt. Allerede længe før Vaihin
gers «Philosophie des Als Ob» utkom, var forøvrig Nietzsche
kommet til samme resultat og hadde sammenfattet stand
punktet i en aforisme, som kan staa som en træffende karak
teristik av den anti-intellektualistiske strömning i nutidens
filosofi: «Parmenides har sagt: ’man tænker ikke det som
ikke er’; vi er kommet til den anden ende og sier: ’Det
som kan tænkes, maa sikkert være en fiktion.»
Men ogsaa i en anden retning har som alt nævnt
den biologisk-pragmatiske strömning git sig uttryk i nutidens
filosofi. Den har i vid utstrækning ogsaa netop ført ut over
positivismen. Den har bragt resignationen overfor de spørs
maal som gaar ut over erfaringsvidenskapernes ramme, til
at vike.
I som-om-filosofien har positivismen paa en maate løpet
linjen ut. Den fører like til grænsen av en intuitionsfi
losofi: Netop fordi tænkningen nødvendigvis fordunkler og
forfalsker virkeligheten, synes denne bare at kunne gripes
gjennem anskuelsen.
Va ih inge r seiv har trukket denne konsekvens. Viden
skapens sidste og høieste maal mener han er, uten
nogen forstyrrelse fra den diskursive tænkning, at bringe
verdensprocessen til en absolut anskuelighet. Hans
kritiske sans forhindrer ham imidlertid i at forfølge denne
tanke videre. Han vil ikke forlate positivismen.
Den samme anti-intellektualistiske tendens har imidlertid
hos andre ført ut over positivismen til en art romantisk intui
tionsmetafysik. Den mest kjendte repræsentant for denne
er den franske tænker Henri Bergson.
I sin opfatning av forstandserkjendelsen staar Bergson
helt paa den biologiske erkjendelsesteoris grund. Likesom
Va ih in ger hævder han, at vore forstandskategorier igrun-
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
