Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Videnskap og erhverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik A. Th. Dedichen.
gjælder det at fmde ut hvor enhver passer, at bestemme
hans herskende evne for at tale med Tai ne.
Det som hittil er gjort, indskrænker sig i de fleste lande
til det aller nødtørftigste til det negative, man kunde fristes
til at si: til det rent forsvarsmæssige. Farveblinde og svak
synte folk kan ikke bli lodser eller lokomotivførere, halte
ikke soldater o. s. v. Men i det private erhverv er det jo i
almindelighet saa, at en ung gut bestemmer sig for et erhverv
av ganske uvedkommende grunde. En blir snekker eller
prest eller kjøbmand, fordi hans far var det, en anden militær
for uniformens skyld. Jeg kjendte en mand som blev læge,
fordi han hadde læst en bok, hvor en læge var helten. Og
han var ganske uskikket til al lægevirksomhet.
cVi fører vore gutter og piker gjennem skolen frem til
et visst utviklingstrin, og saa slipper vi dem ut i denne
brogede verden, foråt de der kan klare sig eller gaa tilbunds
efter lykkens leilighet,» sier banebryteren paa dette omraade,
amerikaneren Frank Parson. «Og dog er der intet punkt
i livet, hvor en veiledende haand er mere paakrævet end ved
overgangen fra skole til selvstændig arbeide og til valget ar
livsstilling.» «No step in life, unless it may be the choise
of a husband or wife, is more important than the choise of
a vocation.» Han paapeker, at et klokt valg avhænger av,
om man er klar over sine egne evner, anlæg, interesser og
kræfter og over de krav, muligheter, vanskeligheter og fordele
hver enkelt livsstilling byder, samt og ikke mindst av hvor
nøkternt man er i stand til at veie disse hensyn op mot
hinanden. I alle tilfælde behøver de unge hjælp og veiledning
hertil, og den amerikanske bevægelse, som har sat som sit
maal at gi de unge «a scientific vocational counsel», kan
allerede glæde sig over at arbeidet har baaret rik frugt, skjønt
det først blev begyndt med et litet kontor i Boston 1908. Det
blev aapnet av Parson, han døde allerede et aar efter, men
hans tanke døde ikke. Nu er der i flere av de større byer
i Amerika og England store kontorer, som drives og
betales av ungdomsforeninger og lignende socialt veldædige
institutioner. De unge kan der uten betaling faa raad og
veiledning. Disse bygges altid i første række paa selvstudium
av saavel den spørgende som den raadgivende.
Først maa den spørgende gjøre utførlig rede for alle sine
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
